DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Iscenesættelse

varighed
3 ÅR
niveau
bachelor
studieform
FULDTID
uddannelsessted
København
optagelsesprøver
JA
næste ansøgningsfrist
2. december 2024

Hvad betyder det at iscenesætte? Når du ser et teaterstykke, en danseforestilling eller en anden performance, er det resultatet af en lang kunstnerisk proces med mange involverede på og uden for scenen. 

På uddannelsen i iscenesættelse specialiserer du dig på en af de fire linjer: lyd, lys, sceneinstruktion eller scenografi. Det er en uddannelse for dig, der vil være med til at skabe scenekunst og udtrykke dig kreativt uden selv at stå på scenen.

Inden for den linje, du er optaget på, lærer du kunstneriske metoder og teknikker, så du kan deltage i arbejdet med at skabe scenekunstneriske værker og koncepter af høj kunstnerisk kvalitet. 

At iscenesætte en forestilling er en kollektiv proces, og uddannelsen har et stærkt fokus på samskabelse og tværfagligt samarbejde. Du kommer til at lave både mindre projekter og større produktioner, hvor du med udgangspunkt i din egen linjefaglighed indgår i alle dele af processen fra den tidligste udvikling af et værk til den endelige realisering og fremvisning for et publikum. 

Struktur 

Den treårige bacheloruddannelse i iscenesættelse er opbygget af  

  • linjefag og evt. linjefaglig praktik
  • tværfaglige forløb
  • selvstændige projekter
  • tværfaglige projekter

Linjefagene er gennemgående på alle tre år og specifikke for lys, lyd, sceneinstruktion og scenografi. Det er i dine linjefag, du udvikler din viden inden for fagområdet og opbygger grundlæggende linjefaglige færdigheder, herunder metoder og værktøjer som kan sættes i spil i et scenekunstnerisk samarbejde med andre fagligheder.

Sideløbende med linjefagene er der forløb med fokus på mere generelle kompetencer og temaer. Det kan for eksempel være kunstnerisk entreprenørskab, teaterhistorie, produktions- og samarbejdsformer, scenekunstneriske perspektiver, dramaturgi og scenekunstens samfundsmæssige kontekst. Undervisningen er tilrettelagt som fælles forløb på tværs af linjerne. 

På uddannelsen er der to selvstændige projekter, hvoraf det ene er bachelorprojektet på uddannelsens sidste år. I de selvstændige projekter har du mulighed for at dykke ned i et område, du er særligt nysgerrig på og lave kunstneriske eller metodiske undersøgelser og eksperimenter. Du kan arbejde individuelt eller som del af en gruppe. 

På alle tre år er der et større projekt, der munder ud i et værk, som bliver vist for et publikum. Her arbejder du med faget i praksis i et længere forløb sammen med studerende fra andre linjer og uddannelser. Projekterne tager ofte udgangspunkt i institutionsteatrets produktions- og samarbejdsformer.

Undervisning og arbejdsformer

Uddannelsen i iscenesættelse er kendetegnet ved et tæt samspil mellem praksis, teori og refleksion. Din hverdag vil være meget varieret med både holdundervisning, øvelser, gruppearbejde, individuelt arbejde og projekter. Skemaet varierer fra uge til uge, og der vil også være perioder, hvor du skal være på skolen aftener og weekender. Der er mødepligt til alle faglige aktiviteter. 

Hvert år bliver der optaget to studerende på linjerne på iscenesættelse. Det giver basis for en tæt faglig relation til underviserne og vejlederne. På hver linje er der en fastansat uddannelsesleder på skolen, og herudover vil du i løbet af uddannelsen møde en række eksterne undervisere og konsulenter, der er specialister inden for deres område og ofte selv er aktive i scenekunstbranchen inden for deres felt. 

Optag på iscenesættelse 

Når du søger om optag, skal du søge ind på en specifik linje. Der bliver optaget to studerende på hver linje. Du kan godt søge ind på flere linjer samtidigt. 

Ansøgnings- og optagelsesprocessen strækker sig over en længere periode og afhænger af, hvilken linje du søger ind på. Du skal løse en eller flere opgaver i forbindelse med selve ansøgningen. Herefter indkalder optagelsesudvalget et antal ansøgere til praktiske prøver.

Find guides til, hvordan du søger ind på uddannelserne og ansøgningsfrister her

 

Back to top