Kunstnerisk udviklingsvirksomhed
kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)
Vidensgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelser på Den Danske Scenekunstskole bygger på kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og akademisk forskning. Med denne kombination adskiller de kunstneriske uddannelser sig fra andre videregående uddannelser.
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (engelsk: Artistic Research) er en disciplin, hvor skolens kunstneriske/pædagogiske personale gennem kunstnerisk praksis udforsker, videreudvikler og reflekterer over kunstneriske arbejdsmåder, problemstillinger og metoder. Ny viden fra KUV-aktiviteter understøtter skolens virke både som kulturinstitution og uddannelsesinstitution. Gennem KUV-projekterne får underviserne mulighed for at udvikle deres metodiske og teoretiske grundlag, og skolens studerende kommer i tæt kontakt med udviklingen af deres kunstneriske fagområder. De studerende bliver også introduceret til selv at udføre kunstnerisk udviklingsvirksomhed - på bachelorniveau introduceres de til forskellige undersøgelsesformater, mens de på kandidatniveauet selv udfører projekter.
Viden og metoder, der opstår gennem de ansattes KUV-aktiviteter, bliver gjort tilgængelige for eksterne aktører inden for det scenekunstneriske område - både akademikere og praktikere - gennem publikationer, symposier og digitale platforme.
KUV-projekterne på Scenekunstskolen varierer i omfang og varighed. Nogle projekter er finansieret og rammesat internt på Scenekunstskolen, mens andre modtager større fra Kulturministeriets tværinstitutionelle KUV-pulje.