Om Den Danske Scenekunstskole

Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet. 

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.

Den Danske Scenekunstskoles bestyrelse har det overordnede ansvar for skolens drift og strategi. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for den daglige drift og ledelse.

Generøsitet
Vi deler vores talent, ideer, drømme, energi og erfaringer. Vi er lydhøre over for andres behov, giver konstruktiv feedback og støtter hinanden.
Nysgerrighed
Vi giver plads til nye ideer, perspektiver og tilgange. Vi lytter aktivt og åbent til hinanden og har øje for verden omkring os.
Faglighed
Vi stræber mod høj kvalitet og dygtiggør os løbende inden for vores respektive fagområder. Vi går professionelt til opgaver og samarbejder.
Ordentlighed
Vi omgås hinanden med respekt, ærlighed og anerkendelse. Vi gør os umage, overholder aftaler og tager ansvar for vores handlinger.
Handlekraft
Vi tager initiativ og omsætter vores kunstneriske og faglige visioner til handling. Vi tør udfordre det velkendte og lærer af vores erfaringer undervejs.
Back to top