DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Produktionsledelse

Uddannelsessprog
Dansk
Niveau
Bachelor
Varighed / studieform
3 år / fuldtid
Uddannelsessted
København
Næste ansøgningsfrist
1. december 2026

En produktionsleder har det overordnede ansvar for planlægning og organisering af en teaterproduktion. Som produktionsleder arbejder du med budgetter, tidsplaner, kontrakter, logistik og koordinering mellem kreative og tekniske afdelinger. Du sørger for, at kunstneriske visioner og praktiske rammer kan gå op i en højere enhed og bidrager til, at produktioner gennemføres både effektivt, professionelt og med sikkerheden og den kunstneriske vision i fokus.

Produktionsledelse er en kunstnerisk bacheloruddannelse under området scenekunstnerisk produktion, hvor du uddanner dig til rollen som produktionsleder.

På uddannelsen lærer du at tilrettelægge og lede produktionsforløb fra start til slut. Du får færdigheder i budgettering, ressourceplanlægning, samarbejde og kommunikation. Derudover får du en grundlæggende teknisk forståelse og indgående forståelse for alles proces, så du kan tale med og koordinere mellem de forskellige fagligheder i en produktion.

Du skal kunne trives med ansvar og have lyst til at arbejde med kompleks planlægning på tværs af økonomi, tid, ressourcer og kunstneriske visioner. Du skal være nysgerrig på at indgå i tværfaglige samarbejder i kunstneriske udviklingsprocesser og din egen rolle heri, samt være nysgerrig på forskellige kommunikationsformer.

Undervisningen veksler mellem praksisbaseret undervisning, teoretisk metodeundervisning og projektarbejde. Du tilegner dig nye praktiske færdigheder, og du lærer at reflektere over din egen praksis og bruge analytiske metoder som udgangspunkt for dit arbejde. Under hele uddannelsen bliver din faglighed og viden bragt i spil gennem samarbejder med studerende på andre uddannelser – såsom øvelser, mindre projekter og større produktioner.

Uddannelsen i produktionsledelse hører til under uddannelsesområdet scenekunstnerisk produktion, hvor man også kan uddanne sig til forestillingsleder, scenemester eller rekvisitør. Sammen med produktionslederen er de fire fagligheder hinandens nærmeste samarbejdspartnere med overlappende færdigheder og kompetencer i den professionelle scenekunstbranche. Det samme gælder derfor for de fire uddannelser, hvilket er afspejlet ved en stor del fælles undervisning på tværs af uddannelserne og et tæt sammentømret studiemiljø, samtidig med, at man får rig mulighed for at dykke ned i egen faglighed. Læs mere om uddannelsesområdet her.

beskæftigelse

Dimittender fra uddannelsen produktionsledelse bliver typisk ansat til at varetage opgaver inden for projekt- og produktionsledelse. Langt de fleste arbejder efterfølgende på teatre eller beslægtede områder inden for kulturlivet. Som produktionsleder kan man både blive fastansat på teatre, men det er også almindeligt at arbejde freelance og blive ansat til specifikke produktioner/projekter.

optag

Der bliver optaget studerende én gang om året. Bemærk at ansøgningsfristen typisk ligger allerede i december året før studiestart. Alle studerende bliver optaget på baggrund af en optagelsesprøve, hvor et optagelsesvalg vurderer ansøgerne ud fra en række kriterier. 

Læs mere i ansøgningsvejledningen

Back to top