Uddannelsen i musical har til formål at uddanne og kvalificere selvstændige musicalperformere til professionelt virke inden for musicals ved at give dem kunstneriske, teoretiske og praktiske færdigheder på højeste niveau. Med udgangspunkt i den studerendes personlige talent og motivation for faglig fordybelse giver uddannelsen et fundament af fagrelevant viden, håndværksmæssig kunnen og kunstnerisk integritet, som gør de studerende i stand til at udfolde sig på musicalscenen og til at udfordre og udvikle scenekunsten.
En bachelor i musical arbejder typisk som musicalperformer i Danmark eller i udlandet. Stort set alle dimittender arbejder freelance.
Uddannelsen er rettet mod individuel udvikling af personlighed, færdigheder og forståelse af scenekunstens krav om forskellige ensembleformer. Uddannelsen har endvidere til formål at give den studerende metoder til brug i arbejdet med indstudering, instrumentpleje og -vedligeholdelse samt det kunstneriske udtryk. Den studerende møder publikum løbende gennem uddannelsen og lærer både at udvikle egne kunstneriske projekter og at indgå i kunstneriske fællesskaber. Uddannelsen kvalificerer særligt til beskæftigelse på den danske og internationale musicalscene.







Bachelor i musical
En bachelor i musical arbejder typisk som musicalperformer i Danmark eller i udlandet. Stort set alle dimittender arbejder freelance. Ca. 15 % har været ansat i udlandet.
(Kilde: DDSKS dimittendundersøgelse 2016)
En bachelor i musical:
- Kan anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer samt øvrige færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet.
- Har udviklet de dramatiske, koreografiske og sanglige teknikker, der er grundlaget for at kunne beherske de mangeartede udtryksformer inden for musical.
- Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger, samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller.
- Kan vurdere og reflektere over kunstneriske udfordringer og derfra vælge kunstneriske og originale løsninger, som udspringer fra den enkeltes unikke personlighed og styrke.
- Har et virke med et eget, selvstændigt, kunstnerisk udtryk.
- Kan formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister.
- Har kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder inden for musical samt videnskabelig viden om teori inden for relevante dele af de dramatiske, koreografiske og sanglige fagområder.
- Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge.
- Har viden om og erfaring med forskellige typer af samarbejde i tværfaglige kunstneriske projekter
- Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge.
- Kan indgå selvstændigt og professionelt i såvel specifikt fagligt som tværfagligt arbejde.
- Kan fungere og udtrykke sig som deltager i større og mindre musikalske ensemblesammenhænge.
- Kan udvikle selvstændige arbejdsformer.
- Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
(Kilde: Studieordningen for bacheloruddannelsen i musical 2016)
Studieordning





















