EN KOREOGRAFISK POETIK
En koreografisk poetik, der tager udgangspunkt i dansens sanselighed og musikalitet
Christine Meldal har i sit KUV-projekt arbejdet med at beskrive og i et vist omfang definere en koreografisk poetik, der tager udgangspunkt i dansens sanselighed og musikalitet; tid og mulighed til at reflektere og skrive om den erkendelse, der knytter sig til den kunstneriske skabelsesproces og den erkendelse, det medfører; det at forske i og udvikle koreografisk komposition bygget på en praksisorienteret virksomhed. Der ligger en kæmpe udfordring i at italesætte det, der skal ses – i dette tilfælde dansen - uden at abstrahere eller generalisere iagttagelsen til et mere akademisk niveau. Og fordi dansen er så tæt beslægtet med andre kunstarter, handler det om at differentiere de elementer, der er rent koreografiske (tid, rum – se nedenfor) og anerkende dem som bærende.
Med baggrund i de seneste 17 års undervisning på Skolen for Moderne Dans udmøntet i otte årgange af dansere og koreografer vil jeg skrive om min erfaring med undervisning i koreografi og udviklingen af en koreografisk metodik. Grundlæggende betragter jeg mit kunstneriske virke og undervisning som grundforskning, hvor spørgsmålet om det kunstneriske hvad og hvordan søges udtalt i en fysisk manifestation med danseren som medium.
Den moderne dans er en viden-skabende fysisk kunstform, der konstant stiller spørgsmål til sin egen form og retning: Hvordan opstår bevægelse, og hvornår bliver den kunst? Hvordan kommunikerer bevægelse, og hvordan fungerer kroppens intelligens? Disse er spørgsmål, jeg vil bearbejde. I dansen og musikken bruger vi tidens gang. I musikken hører vi rum - i dansen ser vi tid. Jeg er optaget af den ”naturlige” bevægelsesressource og dens potentiale gennem en præcis definition af tid – tidens pulsering i bevægelsen og dens rumlige konfiguration. Energi og struktur møder hinanden, “jeg´et” balanceres og bevægelsen bærer en egen mening.
Jeg ønsker at beskrive dansens interferens med rum og musikalske principper. Tidslighed og rumlige figurationer går hånd i hånd – indlysende kunne man sige - men sjældent bevidst og specifikt udmøntet i tilvirkningen af koreografisk materiale.
CHRISTINE MELDAL
Del I (omkring 1985-1992)
Nyuddannet fra London Contemporary Dance School i 1984, hvor jeg studerede koreografi med Nina Fonaroff, grundlagde jeg sammen med koreografen og danseren Susanne Frederiksen Danseensemblet Kompagni (1986-92), der foruden egne værker skabte danseplatforme på højt niveau med danske og udenlandske koreografer i teaterhuse som Bellevue Teater, Tivolis koncertsal, Østre Gasværk suppleret med turnévirksomhed. I samme periode arbejdede jeg som freelance danser for mange af de danske grupper og underviste meget på bl.a. Oure Idrætshøjskole – Danserlinien og Dansens Hus, København. Hertil omfattende aktivitet med undervisning af børn.
Del II (omkring 1992-2002)
Hér er fokus på dansens møde med andre kunstformer. Mit arbejde som ”huskoreograf” for Hotel Pro Forma løb fra 1992-2002 - i denne periode skabte jeg herudover egne projekter og bestillingsopgaver.
Samarbejdet med Hotel Pro Forma står som en milepæl i mit arbejde. Hér kunne jeg fuldstændig genskrive og forny mit syn dansen, selve det koreografiske materiale, fornemmelsen og anvendelsen af rummet. Værkbegrebet, rummets ritual og dermed den koreografiske værkdimension blev i dette samarbejde sat på spidsen og udfordret. Hver eneste forestilling foregik i et nyt rum – displacement eller sitespecific – og det stiller krav til innovation og præcision i tilvirkningen af det koreografiske materiale, dets fortolkning og fortolkere.
Del III (fra omkring 1998 - )
Den tredje fase, hvor jeg nu befinder mig, er grundlæggelsen og udviklingen af den første koreografuddannelse i Danmark. Efter introduktion af disciplinen på Skolen for Moderne Dans i 1996 udviklede faget sig og blev i 2003 en forsøgsuddannelse på skolen. I 2005 gjorde kulturministeriet efter en international evaluering uddannelsen permanent.
I mit virke som uddannelsesleder for koreografi fra 1998 har mit arbejde fokuseret på at opbygge et professionelt pædagogisk miljø der tiltrækker de bedste kunstneriske kræfter og fremmer et optimalt kunstnerisk og pædagogisk virkefelt. I den forbindelse vil jeg nævne den koreografiske uddannelses samarbejder med både etablissement og satsning – fra bl.a. Den Kongelige Danske Ballet til Cristina Caprioli Artificial Project i Sverige.
På Skolen for Moderne Dans har jeg udover min undervisning og arbejde som uddannelsesleder i flere perioder været konstitueret og fast skoleleder.
