DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

DEN TREDJE VEJ - IMPROVISATIONENS DIMENSION I SCENEKUNSTEN

En undersøgelse af forholdet mellem ånd og krop - tekst og krop i det improvisatoriske møde mellem skuespil og moderne dans (PUV, 2013) Skuespiller Marion Reuter.

DEN TREDJE VEJ
IMPROVISATIONENS DIMENSION I SCENEKUNSTEN

Projektet er opstået i relation til spørgsmålet: Hvad er forholdet mellem faglig identitet og improvisation i feltet dans og skuespil? Der bliver tale om en kunstnerisk undersøgelse, hvor jeg beskæftiger mig med feltet improvisation mellem dans og skuespil og dets forskellige fænomener,  med forhold og samspil, der påvirker hinanden og har indflydelse på hinanden i den pædagogiske  udviklingsproces.

Danserne har en abstrakt og fysisk præget tilgang til improvisation. Skuespillerne har en konkret og psykologisk præget tilgang til improvisation. De to grupper angriber de sceniske opgaver på forskellige måder. Undersøgelsen vil betyde, at de kommer til at gentænke deres måde at angribe ting på, og det vil skabe en ny kommunikationsform. Grupperne vil blive konfronteret med forhindringer, når de arbejder sammen med nogen, som ikke kommunikere i deres eget sprog.

Når den anden reagerer i et sprog, som ikke giver særlig meget mening for én selv, opstår der et ekko, og så kommer der noget ud, som man ikke kender: En spejling, en lyd eller en bevægelse, som skaber en sammenhæng. I det øjeblik begynder den tredje vej i mellemrummet mellem skuespil og dans. I det øjeblik sker der en udvikling af de fælles symboler og sprog. Man bliver bevidst om sin egen faglighed, om alt det, man kan og ser som en selvfølge. Vi bruger opdagelsen af denne faglig identitetsfælde som metode. Vi øver os i at slukke den.

Marion Reuter om projektet

Back to top