DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

lyd ansøgningsvejledning

Lyd er en linje på den kunstneriske bacheloruddannelse i iscenesættelse. De studerende, der bliver optaget på iscenesættelse (lyd), bliver udvalgt på baggrund af en optagelsesprøve. 

NB! Det bliver først muligt at søge ind på uddannelsen 1. oktober. 

Vigtigt: Bemærk, at der i øjeblikket pågår en proces med revision af studieordningen for iscenesættelse. Det er endnu ikke afklaret, om en ny studieordning vil træde i kraft for optaget i 2027. Hvis det bliver tilfældet, vil ansøgere blive informeret herom. Den nye studieordnings indhold, fagelementer og læringsmål forventes at ligge relativt tæt op ad den nuværende studieordning. Der forventes dog enkelte strukturelle og formelle ændringer.

OPTAGELSESUDVALG

Optagelsesudvalget består af:

  • Uddannelseslederen
  • En fastansat underviser
  • En studerende
  • En ekstern censor beskikket af Kulturministeriet

OPTAGELSESKRITERIER - HVAD LÆGGER OPTAGELSESUDVALGET VÆGT PÅ?

Den Danske Scenekunstskole optager de ansøgere, som vurderes at være bedst egnet med udgangspunkt i de følgende optagelseskriterier. Optagelsesudvalget foretager en hel­hedsvurdering af ansøgerne på baggrund af optagelsesprøven. Der bliver lagt vægt på, at ansøgeren har:

FÆLLES FOR ALLE LINJER PÅ ISCENESÆTTELSE

  • Nysgerrighed og iderigdom
  • Visioner og evner til at realisere ideer
  • Selvstændig refleksionsevne
  • Læringsparathed, samarbejds- og kommunikationsevner
  • Ressourcebevidsthed, evne til at udnytte tid og materialer hensigtsmæssigt

SPECIFIKT FOR LYD

  • Originalitet i det kunstneriske koncept og i det lydlige arbejde
  • Et grundlæggende teknisk niveau
  • Et ligevægtigt forhold mellem forståelse, beskrivelse og realisering af dit koncept
  • Evne til at udtrykke dine idéer og formidle dem på en klar måde

Du behøver ikke nødvendigvis at kunne opfylde alle kriterier, men kriterierne giver et billede af, hvad optagelsesudvalget prioriterer højt ved udvælgelsen.

OPGAVER TIL DIN ANSØGNING

Som en del af din ansøgning skal du svare på både opgave A og opgave B. Der findes ikke rigtige eller forkerte løsninger. Opgaverne er din mulighed for at vise optagelsesudvalget, hvem du er. Udvalget ønsker at se selvstændige og originale fortolkninger ud fra dine tanker og visioner.

Optagelsesudvalget har 30 minutter til at gennemgå din ansøgning, så opgavebesvarelserne skal kunne gennemgås inden for denne tidsramme.

NB. De filer, du uploader til studieoptag må maks. fylde 1 GB.

OPGAVE A

Når du løser opgave A skal du tage udgangspunkt i et af disse tre værker:

  • ”FADEREN” af August Strindberg (Skuespil)
  • ”MEDEALAND” af Sara Stridsberg (Skuespil)
  • "Uden titel" af tidl. studerende ved DDSKS (Klara, Veronica, Maya) 

Værkerne bliver først tilgængelige 1. oktober 2026, når optaget på uddannelsen åbner. Her vil der også være information om, hvordan værkerne bliver tilgængelige.

Materialet må ikke videredistribueres eller på nogen måde publiceres. Værkerne må kun anvendes i forbindelse med ansøgning til Den Danske Scenekunstskole.

Du skal med udgangspunkt i det værk, du vælger, skitsere et forestillingskoncept med fokus på, hvilken lydside du kunne forestille dig. Din opgavebesvarelse skal indeholde:

  • en kort skriftlig refleksion over det valgte materiale og dine valg (maks. ½ A4-side).
  • en kort præsentation af dit forestillingskoncept (maks. ½ A4-side).
  • et stykke lyddesign/musik du selv har lavet, der skal indgå i forestillingskonceptet. Det skal vare mellem 2 og 5 minutter (god kvalitet/mp3).
  • en beskrivelse af den valgte lyd/musik, hvordan den indgår i det overordnede forestillingskoncept, og hvordan den spiller sammen med andre sceniske virkemidler f.eks. lys, scenografi og skuespillere (kan gøres i form af beskrivelser, storyboard eller andet).
  • en teknisk beskrivelse af det lydsystem, der skal bruges for at forløse forestillingskonceptet, herunder f.eks. mixer, højttalere, mikrofoner og effektenheder du vil gøre brug af.

OPGAVE B

Du skal aflevere et selvvalgt kunstnerisk arbejde, hvor du er fri til at vælge det kunstneriske udtryk. Du kan vælge at arbejde med iscenesættelse, video, lyd, skulptur, installation, performance, digt eller andet. Vi ønsker med denne opgave at se, hvem du er som selvstændigt arbejdende og udforskende kunstner.

Du skal supplere dit kunstneriske arbejde med en skriftlig beskrivelse af dine intentioner på maks. en A4-side. Dit arbejde skal kunne uploades. Bemærk at der er krav til filstørrelser og formater, som fremgår af ansøgningsformularen i studieoptag. Dit arbejde skal afleveres i et format, der er muligt for os at håndtere både teknisk og tidsmæssigt. Hvis du afleverer videomateriale, må det maks. vare 10 minutter. Du må gerne bruge eksisterende kunstnerisk arbejde. Materialet behøver ikke at være udarbejdet specifikt til denne ansøgning, men vi opfordrer til, at du ikke udelukkende indsender materiale, som du evt. tidligere har søgt ind med.

OPTAGELSESPRØVEN

Optagelsesprøven til lyddesign består af tre dele.

FØRSTEPRØVE (ONLINE ANSØGNING)

Optagelsesudvalget vurderer på baggrund af besvarelserne af opgave A og B (førsteprøven), hvilke ansøgere der kommer til optagelsesprøvens anden del. Du får besked på, om du er gået videre d. 15. december 2026.

ANDENPRØVE 

Andenprøven består af praktiske opgaver, som både afspejler omdrejningspunkterne for uddannelsen i iscenesættelse generelt og for lydlinjen specifikt. Prøven vil indeholde elementer af individuel forberedelse, projektpræsentationer, diskussion og refleksion, samt fælles elementer, hvor der arbejdes i grupper.

Efter andenprøven vurderer optagelsesudvalget, hvilke ansøgere der går videre i optagelsesforløbet.  Ansøgere, der går videre, vil modtage en opgave, som skal forberedes inden tredjeprøven samt en detaljeret beskrivelse af forløbet. 

TREDJEPRØVE

Tredjeprøven består af en individuel samtale med optagelsesudvalget, der tager udgangspunkt i besvarelsen af opgaven.

PRØVE- OG SVARDATOER

Alle ansøgere får svar via studieoptag.

15. december 2026: Svar på førsteprøve
22.-23. februar 2027: Andenprøve
25. februar 2027: Svar på andenprøve
5. marts 2027: Tredjeprøve
8. marts 2027: Svar på tredjeprøve

De ansøgere, der bliver inviteret til anden- og evt. tredjeprøven, men ikke går videre, vil få mulighed for en uddybende, mundtlig begrundelse for afslaget.

FORBEHOLD FOR ÆNDRING I DATOER

Den Danske Scenekunstskole tager forbehold for, at planen for optagelsesprøverne kan ændre sig. Ændringer i prøvetidspunkter vil blive annonceret her på siden og via studieoptag.

sprog

Uddannelsen udbydes som udgangspunkt på dansk, og ansøgningsprocessen og optagelsesprøverne gennemføres derfor også som udgangspunkt på dansk. Til optagelsesprøven vil optagelsesudvalget vurdere ansøgernes sproglige forudsætninger for at indgå i uddannelsen. Hvis optagelsesudvalget ikke er overbevist om, at ansøgeren har de nødvendige sproglige forudsætninger, vil de kunne bede om dokumentation for ansøgernes niveau.

Du skal være opmærksom på, at selvom uddannelsen som udgangspunkt udbydes på dansk, så vil der forekomme undervisning på f.eks. engelsk, svensk og norsk, og du vil i løbet af uddannelsen skulle indgå i samarbejde med studerende fra andre uddannelser, der ikke altid taler dansk.

VENTELISTE

Optagelsesudvalget foretager en prioritering af de ansøgere, der har deltaget i optagelsesprøven, men som ikke har fået tilbudt optag. Disse ansø­gere sættes på en intern venteliste umiddelbart efter optagelsesprøven og kontaktes i tilfælde af, at en eller flere af de optagne alligevel ikke øn­sker pladsen. Det er ikke muligt at få oplyst sin placering på ventelisten.

YDERLIGERE INFORMATON

Ønsker du yderligere oplysninger om optagelsesprøverne, kan du kontakte studieadm@scenekunstskolen.dk.

HVIS DU VIL KLAGE

Optagelsesudvalgets afgørelse kan påklages til rektor for Den Danske Scenekunstskole. Det skal ske senest to uger fra modtagelse af afgørelsen. Rektor afgør klagen og oplyser om yderligere klagevejledning. Vedrører klagen den faglige afgørelse om optag på uddannelsen, kan afgørelsen ikke påklages yderligere. Vedrører klagen retlige spørgsmål som eksempelvis inhabilitet eller overholdelse af ansøgningsfrist, kan rektors afgørelse påklages til kulturministeren senest to uger fra modtagelsen af rektors afgørelse.

Back to top