DEN TREDJE VEJ - IMPROVISATIONENS DIMENSION I SCENEKUNSTEN

En undersøgelse af forholdet mellem ånd og krop - tekst og krop i det improvisatoriske møde mellem skuespil og moderne dans (PUV, 2013) Skuespiller Marion Reuter.

DEN TREDJE VEJ
IMPROVISATIONENS DIMENSION I SCENEKUNSTEN

Projektet er opstået i relation til spørgsmålet: Hvad er forholdet mellem faglig identitet og improvisation i feltet dans og skuespil? Der bliver tale om en kunstnerisk undersøgelse, hvor jeg beskæftiger mig med feltet improvisation mellem dans og skuespil og dets forskellige fænomener,  med forhold og samspil, der påvirker hinanden og har indflydelse på hinanden i den pædagogiske  udviklingsproces.

Danserne har en abstrakt og fysisk præget tilgang til improvisation. Skuespillerne har en konkret og psykologisk præget tilgang til improvisation. De to grupper angriber de sceniske opgaver på forskellige måder. Undersøgelsen vil betyde, at de kommer til at gentænke deres måde at angribe ting på, og det vil skabe en ny kommunikationsform. Grupperne vil blive konfronteret med forhindringer, når de arbejder sammen med nogen, som ikke kommunikere i deres eget sprog.

Når den anden reagerer i et sprog, som ikke giver særlig meget mening for én selv, opstår der et ekko, og så kommer der noget ud, som man ikke kender: En spejling, en lyd eller en bevægelse, som skaber en sammenhæng. I det øjeblik begynder den tredje vej i mellemrummet mellem skuespil og dans. I det øjeblik sker der en udvikling af de fælles symboler og sprog. Man bliver bevidst om sin egen faglighed, om alt det, man kan og ser som en selvfølge. Vi bruger opdagelsen af denne faglig identitetsfælde som metode. Vi øver os i at slukke den.

Marion Reuter om projektet

Back to top