DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

IMPOSSIBLE ADAPTATIONS

Foto: Zuhal Kocan

Sceneinstruktør og uddannelsesleder for uddannelsen i sceneinstruktion på DDSKS, Rune David Grue, undersøger disciplinen adaption fra en lang række vinkler og med et særligt fokus på at omdanne tilsyneladende "umuligt" materiale til scenekunst. Projektet er forankret i hans egen kunstneriske praksis og erfaring med at adaptere forskellige slags materialer til scenen og hans specifikke interesse for materiale, der ikke let egner sig til scenen - såsom filosofiske værker, faglitteratur, lange og komplekse romaner eller poesi.

Målet med projektet er at kortlægge forskellige måder at gribe adaption an på, at få en dybere forståelse af potentialerne i samspillet med det umulige materiale og at udvikle nye adaptionsmetoder. I dette pilotprojekt fokuserer Grue på at kortlægge eksisterende adaptionsmetoder - egne såvel som andres - gennem research, interviews og fælles refleksion. Han undersøger også forskellige udgangspunkter i adaptionsprocessen gennem samarbejde med andre kunstnere, der arbejder med det samme "umulige" materiale, men med forskellige vinkler og tilgange. Projektet afsluttes med en workshop med samarbejdspartnere og performere, hvor de forskellige tilgange til materialet afprøves i praksis, og hvor der reflekteres over den indsamlede viden og udvikles rammer for et fremtidigt kunstnerisk forskningsprojekt i fuld skala.

 

den umulige hval

en Lydfortælling om jagten på en iscenesættelse af moby dick

I forbindelse med KUV-projektet har Rune David Grue arbejdet med at omsætte Herman Melvilles monstrøse kæmpeværk Moby Dick til scenen. Hans undersøgelser mundede i 2025 ud i en iscenesættelse på Østerbro Teater. Undervejs i arbejdet dokumenterede han processen på lyd og har efterfølgende brugt optagelserne til at skabe denne lydfortælling. I lydfortællingen følger man prøveprocessen fra læseprøve til premiere, med et fokus på de udfordringer, som han og holdet møder i det vanskelige materiale. I lydfortællingen medvirker Mikkel Arndt, Maja Ravn, Rasmus Juncker, Flora Brandt, Rikke Hedeager, Frederik Kyhn, Rose Lerstrup, Rasmus Rahbek og Rune David Grue.

1t 25m

 

hvidt vand

montage om en undersøgelse

I 2023 – to år inden forestillingen på Østerbros Teater - lavede Rune David Grue en række workshops for at undersøge den umulige bearbejdelse, med romanen Moby Dick som case. Sammen med samarbejdspartnerne Karen-Maria Bille, Ditlev Brinth og Charlotte Munksø afprøvede han tre forskellige udgangspunkter for en bearbejdelse – et tekstligt, et konceptuelt og et kropsligt – for på denne måde at trænge ind i værket fra forskellige vinkler og samtidig undersøge, hvad de forskellige tilgange betyder i en bearbejdelsesproces. Arbejdet blev dokumenteret på lyd og efterfølgende klippet sammen til denne lydmontage. I montagen medvirker Karen-Maria Bille, Ditlev Brinth, Charlotte Munksø, Aske Hass Thorsen, Tryggvi Sæberg Björnsson, Adam Schmidt, Mathias Skov Rahbek, Anders Budde, Rune David Grue selv – samt studerende fra Den Danske Scenekunstskole.

45:58

PROJEKTejer

Rune David Grue

PROJEKTPERIODE

Marts 2023 - september 2023

ARTIKEL I PERIPETI

Som del af sit KUV-projekt har Rune David Grue interviewet en række scenekunstnere om deres arbejde med bearbejdelse, med et særligt fokus på det vanskelige bearbejdelsesmateriale. Disse interviews danner grundlag for en artikel, publiceret i tidsskriftet Peripeti, årg 21, nr 36 (2024), som kan læses ved at følget linket herunder.

Foto: Catrine Zorn

Back to top