Maibrit Serup Andersen
En uforglemmelig fest, en hævnfantasi, en best friend ever. That’s all that a girl needs.
I feminine octagon [or, aristotle can eat me] inviteres publikum ind på teenagepigernes værelse, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen. En gymnasiefest er en feberdrøm, og plottet er gået i opløsning. Mænd falder ned fra himlen (or is it a God?), et væsen i mørket synes du er lækker, en camboy giver dig life advice. Du hader dig selv men er bange for, at andre hader dig mere. Mest af alt er du bange for at miste din veninde.. It’s really a lush life at være teenager in this absurd online world, hvor alt og intet giver mening.
Men kan man overhovedet tro på kærlighed, når man vokser op i en verden, hvor kvinder bliver myrdet og mænd bliver incels?
feminine octagon er en surrealistisk chick-flick i en overstimulerende verden, og inden publikum kommer ud igen, har de glemt, hvor det hele startede, og hvor var det, vi skulle hen? Doesn’t matter, it’s a party. Bring your own booze.
Fotos: Louise Eriksen
To tvillinger har efter flere års adskillelse tilfældigt mødt hinanden på gaden. Han ligger i rendestenen og synger med et grin, der fylder natten. Hun står med sin rådnende arm skjult bag ryggen, og hendes blik søger atter hans. Men han ser hende ikke. Eller vil han ikke se?
I 'Ubrydeligt' tager Naja Marie Aidt os med ind i en verden, hvor tid og kroppe smuldrer, og minder hænger som skygger i luften. Her kæmper de to søskende for at bevare noget, der måske aldrig har eksisteret. De er hinandens spejle, hinandens ankre, hinandens fangevogtere.
'Ubrydeligt' er en poetisk og gådefuld fortælling om to mennesker, der holdes sammen af alt det usagte – og alt det, de ikke kan give slip på. Det tidligere radiospil iscenesættes nu som en visuel og musikalsk forestilling om relationer, der både binder og bryder os.
Fotos: Louise Eriksen
