DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Open Call til Advisory Board

Open Call: Bliv medlem af nyt Advisory Board

Vil du være med til at styrke efter- og videreuddannelsesmulighederne inden for scenekunst for børn og unge?

Teatercentrum (TC), Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS), ASSITEJ Danmark (AD) og Den danske Scenekunstskoles efter-videreuddannelse (EVU) har indgået et samarbejde for at styrke efter-videreuddannelsesmulighederne for scenekunstfeltet for børn og unge.

Målet for efter-videreuddannelsestilbuddene er at understøtte udviklingen af scenekunsten for børn og unge. Vejen dertil kan både gå gennem faglig inspiration og metodisk dygtiggørelse for scenekunstfagligheder indenfor børne- og ungdomsområdet. Gennem møder og gensidig udveksling mellem nye og nuværende kunstnere i feltet. Gennem åbning af de forskellige genrer og de nye tværæstetiske rum. Og formentlig en masse andre veje, som vi ikke kender endnu.

For at sikre en bredere stemme fra branchen og dermed styrke relevansen af de konkrete tilbud nedsætter vi et Advisory Board, der også rummer repræsentanter fra teatre og kompagnier. Advisory Boardets første opgave bliver at sætte rammerne for et seminar den 6. marts 2025 som skal være opfølgning på samtalen om kunstnerisk kvalitet og praksis og udviklingen af eget kunstnerskab, der fandt sted på KLAP – taterfestival for små og store i Esbjerg i 2024. Semiaret finder sted på Scenekunstskolen i København. 

Som medlem af Advisory Boardet kan du forvente at deltage i 4-6 møder årligt. Møderne vil både kunne foregå fysisk og digitalt. Opgaven vil være honoreret. Udpegningen til Advisory Boardet løber som udgangspunkt i to år.

Advisory Boardet kommer til at bestå af tre repræsentanter fra scenekunstbranchen for børn og unge samt Gitta Malling fra det nuværende PUS, Dianna Telling fra TC, Amalie Ørum Hansen fra AD og Maj-Britt Mathiesen fra EVU.

Ansøgning

Hvis du ønsker at komme i betragtning som medlem af Advisory Boardet, skal du sende en mail til Dianna Telling på TC (dt@teatercentrum.dk) med følgende oplysninger: Navn, mailadresse, stilling/funktion/faglighed, og en kort motivation for, hvorfor du gerne vil deltage i dette arbejde og bidrage til udviklingen af efter- videreuddannelsestilbuddet for scenekunstfagligheder indenfor scenekunst for børn og unge.

For at kunne nå at tilrettelægge seminaret den 6. marts, skal vi bede om at høre fra interesserede senest fredag den 17. januar.

(open call fra initiativtagerkredsen)

Seminar den 6. marts 2025

Sæt kryds i kalenderen den 6. marts 2025! Seminaret finder sted på Scenekunstskolen på Holmen og bygger videre på samtalen om kunstnerisk kvalitet, praksis og udviklingen af eget kunstnerskab, der blev indledt på KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg 2024. Mere information følger!

Samarbejdspartnere
Dato
17. januar 2025
Pris i DKK
0,- DKK
Ansøgningsfrist
17. januar 2025
Kursus ID
7517
Back to top