PROLOG Festival 2022
Det er med stor glæde, at vi endnu engang åbner dørene til PROLOG Festival på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Oplev alle årgange af dramatikere og skuespillere, når skolen i tre dage inviterer indenfor til visninger og forestillinger. I løbet af dagene og aftenerne er der endvidere skruet op for gårdhyggen med en lille bar. Vi holder til på skolens adresse i Skolegade 19B.
Lad dig forføre og begejstre i et overflødighedshorn af værker og samvær med morgendagens scenekunstnere!
Velkommen til PROLOG
læs om værkerne og bestil billetter nedenfor
En forestilling om en jagt, der ændrer 4 unges ritualer og verden.
De prøver at navigere i hinanden og deres egne løgne, forelskelser og drømme.
Hvordan fastholder man et andet menneske i ens fantasi. Hvordan bryder man ud.
Hvordan undgår man, at alle forsvinder fra én.
Hvad gør man med sin første forelskelse.
Lad mig rense din verden.
DRAMATIKER
Frida Lea Fugl
konsulent
Martin Geertz
medvirkende
Emil Knutzon, Ask Berntsen, Ida Mia Appel, & Mia Lindgreen
billetbestilling
Lyset er fluroscerende, de lyserøde milkshakes er søde og alt kan ske, når terningerne er kastet af tre hekse. Cosmogirl føler sig ensom og isoleret i sin krop, Patriarkatet flipper burgere på den lokale diner og Siri drømmer om at få to hænder, så hun kan tørre borde af. Der bliver dannet alliancer på kryds og tværs – for hvem er egentligt fjenden, når vi alle lægger under for de samme strukturer?
DRAMATIKER
Johanne Kirstine Fall
medvirkende
Minna Flyvholm Tode, Marie Boda og Oskar Salvatore
KONSULENT
Martin Geertz
PLAKAT
Cecilie Bødker
TAK TIL
Aarhus Teater, Teater Filuren & Morten Kamuk, Sara Stridsberg, Lasse Schou, Louise Thrane og Thomas Christiansen.
Billetbestilling
Et blændværk er det, når min kærlighed forskønner det, jeg burde væmmes ved. Forelsket ser man kun sit tankespind, og derfor kalder man gud Amor blind. Katten efter musen, musen efter katten. En drøm er meningsløs, ligesom teaterstykker.
Kom og oplev andetåret fra skuespil Aarhus, når de spiller den magiske forvekslingskomedie "En skærsommernatsdrøm" af William Shakespeare.
Samarbejde med NEXT Herlev.
Iscenesættelse
Peter Gilsfort
Medvirkende
Alexander Bryld Obaze Amalie Husted Mørup Christoffer Hartmann Jørgensen Laura Kjær
Lærke Erhard Huniche Rasmus Arved Monrad
Dramatiker
William Shakespeare
Rundbarberet af
Peter Gilsfort
Teknik & Afvikling
Produktionsledere
Christoffer Østergaard Meier & Frederikke Cecilie Jeppesen
Byg
Thomas Leva Jensen
Lyd
Teodora Maria Kaarsgaard, Christoffer Østergaard Meier & Oliver David Howells
Lys
Nicolai Franch Lorentzen, Lukas Hvidtfeldt Klee & Jacob Jønsson
Visuals
Christian Hansen & Nicolai Franch Lorentzen
Videoproduktion
Lasse Schmelling Jonsson
BILLETBESTILLING
- Den Danske Scenekunstskole Aarhus 4.-6. juni 2022: Bestil billetter her (gratis)
- NEXT Herlev 10.-12. juni 2022: Bestil billetter her (gratis)
Kom til oplæsning af ny dramatik skrevet af dette års dimitterende dramatikere Regina Rex og Ingeborg Bjarno Thomsen. Det er tale om to meget forskellige helaftensstykker, der tager livtag med store aktuelle emner såsom moralsk fordærv og klimakatastrofe. Tonen er foruroligende, humoristisk og fortællingerne komplekse. Stykkerne bliver læst af et fantastisk hold medstuderende fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus. Vel mødt!
Reading af FRA ET STED HVOR INGENTING KAN GRO
af Ingeborg Thomsen
Vi møder Lotte, der erfarer, at livet ikke altid udformer sig, som man er planlagt det, og i sin skuffelse føler hun sig i berettiget til alle livets goder.
Hun forsøger at flygte for at blive en anden: koste hvad det koste vil, også hvis det er nogle andre, der må betale prisen.
Lotte finder pludselig sig selv mutters alene på en ø i Atlanterhavet iført en hat i flet, selvom hun aldrig har haft hattehoved. Men før hun ved af det, bliver hun indhentet af sig selv igen.
For er det overhovedet muligt at slippe væk fra den, man er?
Og kan omstændigheder gøre det moralsk forkastelige mere eller mindre forkasteligt?
FRA ET STED HVOR INGENTING KAN GRO er en tragikomedie om længsel og den desperation, der kan ramme, når drømme braser, og verden synes uendeligt urimelig.
Dramatiker
Ingeborg Bjarno Thomsen
Oplæsere
Amanda Friis Jürgensen, Kristoffer Eriknauer, Emil Busk, Regina Rex, Frida Lea Fugl, Dicte Houmøller, Thor Gunnar Wendtland
Reading af BYGNINGEN
af Regina Rex
Vi befinder os i et øde beliggende boligkompleks. Komplekset udgør hele jorden og dens befolkning.
En mand og en kvinde flytter ind på 20. sal midtfor. De venter et barn og glæder sig til at skabe et nyt liv sammen. De bruger tid på at indrette sig, renovere og drømme om fremtiden. Men da barnet fødes, kommer der noget andet, end de havde forventet.
Det bliver starten på en række katastrofer, der bryder ud i bygningen, der er begyndt at bøje faretruende som et knæ, der vender den forkerte vej.
Stykket handler om, hvordan vi forholder os til klimakrisen og kommunikerer om det. Men kan man sætte ord på en eksistentiel trussel af det omfang? Har vi sprog for livets største traumer? Hvem er vi overhovedet, hvis det eneste natur, der er tilbage, er processeret natur som potteplanter, pingvinmix, beton og stål? Hvordan kan vi så forstå vores egen inderste natur?
Dramatiker
Regina Rex
Oplæsere
Amanda Friis Jürgensen, Dicte Houmøller, Frida Lea Fugl, Ingeborg Bjarno, Kristoffer Eriknauer, Thor Gunnar Wendtland
BILLETBESTILLING
v. Thor Gunnar Wendtland
Er du også nysgerrig på teater? Har du glemt din stjernekikkert? Skylder du mig 500 kr? Så kom ud til den lille scene på parkeringspladsen, hvor vi igen i år afholder Åben Scene.
Det er som bekendt ubekendt, hvad du kan opleve her, men én ting er sikkert, programmet blir stærkt kurateret af Thor Gunnar Wendtland fra skolens marketingafdeling!
Ingen billetbestilling - bare mød op i gården på DDSKS Aarhus
program
Lørdag 4. juni
- 14.00
- 15.30
- 18.00
Søndag 5. juni
- 15:30
- 17:00
Mandag 6. juni
- 12:30
- 14:00
Kom og oplev oplæsning af et nyt stykke dramatik skrevet kollektivt af de seks dramatiker-studerende på DDSKS.
Teksten kommer til at ligge til grund for forestillingen DOKK8000 produceret af Fritter, Fadøl & Forestilling til september omkring den spektakulære blå kran ved Aarhus Industrihavn.
Denne oplæsning finder dog sted her på skolen. Vel mødt til et smug-lyt til teksten.
Ingen billetbestilling - bare mød op i gården på DDSKS Aarhus
Søndag 5. juni 12.30-14.00