PROLOG Festival 2021
Det er med stor glæde, at vi endnu engang åbner dørene til PROLOG Festival på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Efter et år i coronaens tegn er det så dejligt at kunne dele de studerendes arbejde med et publikum. Festivalen er drevet af de studerende i passionen for at dele deres værker med alle jer!
Oplev alle årgange af dramatikere og skuespillere, når skolen i tre dage inviterer indenfor til visninger og forestillinger. I løbet af dagene og aftenerne er der endvidere skruet op for gårdhyggen med en lille bar. Vi holder til på Aarhus Teater og skolens adresse i Skolegade 19B.
Lad dig forføre og begejstres i et overflødighedshorn af værker og samvær med morgendagens scenekunstnere!
Velkommen til PROLOG.
læs om værkerne og bestil billetter nedenfor
- En vaske ... ægte ... success
Den Sociale Parade er en nyklasikker skrevet og instrueret af Thor Gunnar Wendtland med skuespillerne Alexander Bryld Obaze, Christoffer Jørgensen og Rasmus Arved Monrad i en å af karakterportrætter og sociale skæbner.
Et drama om natteradioens skyggeflade, meningen med livet, og hvad der ellers gemmer sig i mørket. Underholdningsunderholdning i den dejligst rædsommelige facon leveret af ensemblet, der med yndefulde strøg maler den totale menneskelighed. Alt kan gå galt, når man sender liveradio, og grummere kan det gå, når lytterne er væsner af natten.
INSTRUKTION
Thor Gunnar Wendtland
DRAMATIKER
Thor Gunnar Wendtland
SKUESPIL
Alexander Bryld Obaze, Christoffer Jørgensen, Rasmus Arved Monrad
billetbestilling
Man kan flygte fra livets realiteter på mange måder. Kahlo brugte kunsten, Hemingway drak, Ben Ali flygtede til Saudi Arabien, og Hitler skød sig selv. I 1963 undslap dronning Margrethe d. II og hendes to søstre, Benedikte og Anne-Marie, for en kort stund deres virkelighed, ved at gemme sig i en vinkælder. Men en kælder kan hurtigt blive et trængt sted, især når Kongehuset og dets hierarkier bliver ved med at kaste skygger over søsterskabet.
DRAMATIKER
Dicte Houmøller
SKUESPIL
Amalie Husted Mørup
Laura Kjær
Lærke Huniche
FORESTILLING AF
Amalie Husted Mørup
Laura Kjær
Lærke Huniche
& Dicte Houmøller
Billetbestilling
Oplev Edmon Rostands pirrende romantiske komedie om den altoverskyggende, altid provokerende og ultimative kærlighed. Cyrano De Bergerac kan fælde en hver med sit skarpe sprog, dødbringende klinge og hurtige replik, men når det kommer til sin egen kærlighedsaffære kommer der én ting i vejen, nemlig sin næse. Cyrano er dybt forelsket i sin smukke og ombejlede kusine Roxanne, der desværre har udset sig den unge Baron Christian, som sin udkårne. Cyrano indgår en hemmelig pagt med den unge Baron for i forening at erobre Roxannes hjerte.
Kaspar Rostrup har bearbejdet og moderniseret den udødelige komedie og instruerer andetåret på Den Danske Scenekunstskole, Aarhus. Gennem de smukke alexandriner udfolder sproget sig og præsenterer intrigerne i 1800 tallet i Paris. Kan det ydre vægte højere end hvad hjertet begærer? Er fortællingen, skrevet i 1897, i virkeligheden stadig relevant?
Samarbejde med NEXT Herlevs fire linjer: Foto, Eventkoordinator, Teater-, Event- & AV-tekniker og Film- & Tv-produktionstekniker uddannelserne.
Instruktør
Kaspar Rostrup
Instruktørassistent
Isabel Madsen
Skuespillere
Amanda Friis Jürgensen
Clint Ruben
Emil Busk Jensen
Kristoffer Eriknauer
Sarah Simone Jørgensen
Lyddesign
Fuzzy
BILLETBESTILLING
- Den Danske Scenekunstskole Aarhus 28.-30. maj 2021: Bestil billetter her (gratis)
- Next - Uddannelse Herlev 8.-12. juni 2021: Bestil billetter her (gratis)
af Joachim Bach Rosendal
”Jeg ser dig i øjnene for at se hvem du er, men du viser dig ikke. Du kigger uroligt efter det i mig. Jeg står med udspilede øjne, besværet vejrtrækning og savl hænger fra min mund. Jeg er her for at vække dragen i vores fælles underbevidsthed og få os til at stoppe op og lytte til vores dybeste og mest inderlige ønsker. Jeg står her, men du er stadig ikke til at finde.”
”Det du søger findes ikke” er en intens, ekspressiv og ekstremt fysisk undersøgelse af forholdet mellem skuespiller og publikum. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det moderne menneskets dybeste lyster, hemmeligheder og det vi gør for at gemme dem væk, så vi kan stå frem i verden.
Idé, tekst og instruktion
Adam Scott-Rowley
Idé, tekst og på scenen
Joachim Bach Rosendal
Illustration
Astrid Gade
Artwork
August Laustsen
BILLETBESTILLING
af Ane Stensgaard Juul
Ane Stensgaard Juul spås at være det helt store, nye skuespillertalent. Et dokumentarhold følger hendes rejse på vej mod stjernerne. Hun har fem uger til at skabe en gennembrudsforestilling og bevise for hele verden, at hun er kommet for at blive.
Ide og koncept
Ane Stensgaard Juul
Kamera
Simon Kongsted
Medvirkende
Ane Stensgaard Juul, Line Kirsten Nikolajsen, David Gehrt , Lulu Juul Yang, Emma Sehested Høeg, Erik Storm Lorentsen, Sullivan Nordrum, Simon Kongsted
BILLETBESTILLING
af Martin Ivan
JEG HAR SET DIG er en scenisk undersøgelse af OCD, og hvordan det kan påvirke et menneskes liv, og dem der kommer tæt på.
I forestillingen følger vi en ung mand i hans forsøg på at leve et normalt liv, og hvor svært det er at række ud efter hjælp, selv når hjælpen tilbyder sig selv.
JEG HAR SET DIG giver et indblik i, hvordan det kan se ud indefra, når tanker bliver altopslugende.
Manuskript, Idé & koncept
Martin Ivan
Dramaturg
Johanne Petrine Reynberg
Konsulent
Adam Scott-Rowley
BILLETBESTILLING
af Ludmilla Faber Striim
Ludmilla er blevet besat af den tidligere førstedame, Melania Trump. Sammen med den elektroniske musiker, Nikoline Ursin Erichsen, sætter hun alle strategier i brug for at forstå Melanias rejse fra den slovenske ghetto til Det Hvide Hus. Hun prøver at forstå, hvad Melania egentlig længes efter, og hvad Ludmilla måske ikke ved, er, at hun nærmere finder ud af, hvad hun selv længes efter.
MELANIA BLINK TWICE er en rå og inderlig forestilling om kvindebilleder, klasseforskelle, præstationskultur, kropsidealer, og en undersøgelse af hvad succes egentlig er.
Iscenesættelse og ide
Ludmilla Faber Striim
MUSIK OG LYD
Nikoline Ursin Erichsen
MEDVIRKENDE
Ludmilla Faber Striim og Nikoline Ursin Erichsen
BILLETBESTILLING
af Ulrik Windfeldt-Schmidt
“Visning” er Ulrik Windfeldt-Schmidts bachelorkortfilm. Det er en film om at glide væk fra hinanden som venner, om at turde følge sine drømme og om at give feedback.
I filmen følger vi Sune, og hans bedsteven, Lasse, der begge gerne vil være skuespillere. Sune bruger det meste af sin tid foran fjernsynet, modsat Lasse, som lige er startet på Teaterkompagniet for at forfølge sin drøm. Her har Lasse fået nye venner, hvilket gør Sune jaloux, så i et forsøg på at holde fast på sin ven tager Sune til Lasses visning på teaterkompagniet.
INSTRUKTION OG MANUSKRIPT
Ulrik Windfeldt-Schmidt
PRODUCER OG KLIPPER
Jacob August Ottensten
TONEMESTER
Sebastian Raft
FOTOGRAFER
Gustav Louis Lefeldt & Sullivan Lloyd Nordrum
KOMPONIST
Simon Brinck
COLORGRADER
Anders V. Christensen
RUNNER
Jonas Ottensten
SKUESPILLERE
Ulrik Windfeldt-Schmidt & Jacob August Ottensten
BILLETBESTILLING
100 SANGE
OPLEV SEKS NYE SKUESPILTALENTER
Klokken 8:52, en togperron, mennesker på vej til og fra. Fire minutter efter blæser konduktøren i sin fløjte – i banegårdscaféen taber servitricen Sally en kop, der går i tusind stykker mod gulvet, og i samme øjeblik ser hun gennem caféens vindue toget eksplodere. Radioen spiller pop – Bette Davis Eyes.
100 Sange er et rekviem skrevet af tyske Roland Schimmelpfennig, der er den mest spillede moderne dramatiker i sit hjemland og en af Europas førende. Hans anmelderroste stykke er et korværk af stemmer, der folder livet ud – både det levede og det ulevede – for de skæbner, der skulle med toget eller tog afsked på perronen.
Det hele udspiller sig i de fire minutter inden braget. Medrivende fortæller personerne om deres drømme, kærlighed og tvivl, om håbefulde møder og en verden af muligheder spejlet i et enkelt øjeblik. Stemmerne fletter sig ind i hinanden og gentager sig selv som i omkvædet til de popsange, der kører.
Her kommer du helt tæt på de nye talenter, når seks skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus præsenterer deres afgangsforestilling. Afgangsstuderende, Mikkel Bundgaard Rasmussen, fra linjen i ledelse er også med på holdet som forestillingsleder. 100 Sange sættes i scene af svenske Viktor Tjerneld, der har instrueret i hele Norden, og Katrine Gjerding, der senest gæstede Aarhus Teater som scenograf på præsentationsforestillingen Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, skaber rummet til det bevægende epos om terrorens ofre.
FORLAG
Colombine Teaterförlag
Af
Roland Schimmelpfennig
Oversættelse
Peter Weiss
Iscenesættelse
Viktor Tjerneld
Scenografi
Katrine Gjerding
Lysdesign
Anders Kjems
Lyddesign
Kim Engelbredt
Forestillingsledelse
Mikkel Bungaard Rasmussen
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard, Ane Stensgaard Juul, Joachim Bach Rosendal, Ludmilla Faber Striim, Martin Ivan, Ulrik Windfeldt-Schmidt
BILLETBESTILLING
- Aarhus Teater: Bestil billetter her (gratis)
- Folketeatret: Bestil billetter her (gratis)
Nnnnnggg. En undersøgelsesvisning om det, der er svært at sætte ord på. Ensomhed, selvhad og social desperation.
Af
Regina Rex
Billetbestilling
Pop up-scene med oplæsninger og samtalesalon
Dramatikerne på Scenekunstskolen vil gerne læse nogle af deres endnu usete tekster op. Måske vil de også interviewe hinanden om det at skrive en dramatisering, skriveproces, eller andet.
Hvor & hvornår
Gården, Den Danske Scenekunstskole Aarhus
Lørdag 29. maj 16:30-18:30
Billetbestilling er ikke nødvendigt.