DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand
Tivoli Friheden
Skovbrynet 5
8000 Aarhus
23. August - 22. september 2018
kl. 20:00

FRIHEDEN

UNIKKE HISTORIER I TIVOLI FRIHEDEN EFTER LUKKETID


Forestil dig, hvad der kan ske i Tivoli Friheden efter lukketid. Når dagens latter er døet hen, porten er låst, og aftenmørket samler sig. Hvis nu Dragen blev vækket, eller Pariserhjulet begyndte at dreje. Hvis Frihedskarusellen gav sig til at snurre, eller Bisværmen pludselig summede … Intet er til at forudse, men alt kan ske, når du som publikum træder ind i Tivoli Frihedens indhegnede verden.

I FRIHEDEN skaber seks nye dramatikertalenter hver en selvstændig brik i den samlede fortælling, centreret om hver sin tivoli-forlystelse. Aarhus Teater har givet dem frie hænder til at fortolke friheden som begreb, og sammen med størsteparten af teatrets egne skuespillere giver de nye talenter dig friske øjne på det, du troede, du kendte.

FRIHEDEN er en udendørs vandreforestilling i stil med de tidligere, som Aarhus Teater har skabt i samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Vandreforestillingerne ”Premiere”, hvor publikum blev taget med om bag Aarhus Teaters kulisser og ind i skuespillernes inderste hemmeligheder, og ”Fragt”, hvor man blev sendt på mental langfart på Aarhus Havn. FRIHEDEN er en del af Udflugten, hvor vi tager dig med ud af teatret og ind i byens ukendte rum.

Glæd dig til en usædvanlig og tankevækkende oplevelse i Tivoli Frihedens aflåste tivoli-scenografi.

OBS! UDFORDRENDE TILGÆNGELIGHED

Forestillingen er ikke egnet for dårligt gående og kørestolsbrugere. En del scener i forestillingen foregår oppe i nogle af forlystelserne, som vil være stilstående men med udfordrende tilgængelighed. 

Præsenteres i samarbejde med Tivoli Friheden og Aarhus Teater og er støttet af Aarhus 2017.

Foto: Gísli Dúa
Foto: Gísli Dúa
Foto: Gísli Dúa
Foto: Gísli Dúa

HISTORIERNE

All Square

af Nanna Plechinger Tychsen

Ved Minigolfbanen

Donna og Arthur er to topprofessionelle golfspillere - på Minigolfbanen. De mødes til et spil golf og en alvorlig samtale om alle dem, der ikke er ligeså professionelle som dem selv. All Square er et highpower golfstykke om frihed som magt. Magt til at undertrykke andre - bare fordi man kan. 

Lukketid 

af Sonja Ferdinand

Ved Svinggyngerne

I en mørk natkabaret, hvor publikum selv er rastløse søvngængere, åbner en anden verden sig. Et show, der begynder et sted, hvor al logik ender. En vanvidstur igennem et freakshow, der stiller spørgsmålet: Hvad er dine egne grænser for, hvad performeren skal gøre for at underholde dig? 

Monument 2018

af Marie Bjørn

Ved Frihedskarrusellen

Monument 2018 er en krigstraumegennemgang på en karrusel. 3 soldatersøstre er fanget i barndommens karrusel - samtidig med, at de er låst i krigens mareridt. De er som hjemsøgte sjæle, dobbelt låst imellem barndommens minde om uskyld og tvangstankerne fra krigens gru.

Et Usundt Forhold

af Rasmus Krone

Ved Pjerrots Have

Pjerrot er stukket af fra Tivoli i København og er blevet børneunderholder i Tivoli Friheden. Men så banker fortiden på døren – Harlekin. Et Usundt Forhold er en tragisk solstrålekomedie om at bryde fra det voldlige forhold og om at vælge sin egen integritet frem for de bonede gulve i Tivoli.

Hvad Der Slog Miwa Takahashi Ihjel

af Anna Skov Jensen

Ved Bille By Køreskole

Du er inviteret til mindehøjtidelighed for den afdøde Miwa Takahashi. Gå med optoget gennem millionbyen og vis hende den sidste respekt. Måske finder vi sammen en mening med det tragiske og alt for tidlige dødsfald. Hvordan kunne det gå så galt?

Ønskeøen

af Mathias Raaby Ravn 

Ved Piratskibet

På et piratskib, der ikke vil sejle, møder publikum to voksne, der taler som børn. Ønskeøen handler om at miste forbindelsen til sin barndom. Hvem er du, når du har mistet det sted, du kommer fra?

AF
ANNA SKOV JENSEN, NANNA PLECHINGER TYCHSEN, MARIE BJØRN, MATHIAS RAABY RAVN, RASMUS KRONE & SONJA FERDINAND
IDÉ & KONCEPT
SARGUN OSHANA
ISCENESÆTTELSE
LINE PAULSEN
SCENOGRAFISK KONSULENT & KOSTUMEDESIGN
DAVID GEHRT
VEJLEDER VED DRAMATISK SKRIVEKUNST
SARAH WOODS
MEDVIRKENDE
NANNA BØTTCHER, METTE DØSSING, SOFIA NOLSØE, LUISE SKOV, HOLGER ØSTERGAARD, KIM VEISGAARD, CHRISTIAN HETLAND, ANDERS BAGGESEN, MORTEN KJÆR
Back to top