Musicalaften i Tøjhuset
Tre studerende fra andetåret på musical synger en håndfuld udvalgte sange og giver indblik i musicalperformerens arbejde med sit repertoire.

De studerende fra Den Danske Scenekunstskoles musicaluddannelse i Fredericia byder endnu engang velkommen til en aften med et væld af forskellige sange. Tre studerende synger hver en lille håndfuld sange udvalgt til lejligheden.
Kom og vær med til en aften, hvor vi som publikum får indblik i musicalperformerens arbejde med sit repertoire.
Denne aften kan du opleve Helmer Solberg, Nadja Cheblaoui og Trille Luna Dalgaard Pedersen. Pianist er Martin Konge.
Koncerten begynder kl. 20.00. Dørene åbner kl. 19.00.