HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM KÆRLIGHED
om forestillingen
”Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” er titlen på en af den amerikanske forfatter Raymond Carvers Noveller. Carver døde som 50-årig i 1988, og myten siger, at han skrev sine korte historier, Short Stories, fordi de blev til i korte ædru øjeblikke inden den næste rus.
Man mærker smerten, forbitrelsen og afsondretheden i hans minimalistiske rejser ned under overfladen af samtalen og livet. Men midt i mørket udløser små bobler af håb en forsonende opdrift.
Mange vil nok have stiftet bekendtskab med Carvers fortællinger gennem Robert Altmans film Short Cuts fra 1983. Instruktør Minna Johannesen har kastet sig over et udvalg af Carvers noveller. Hun vandt i 2013 en Reumert som Årets Instruktør for sin ”Anne Linnet Teaterkoncert – Jeg er jo lige her” på Aalborg Teater, og senest har hun sat den anmelderroste ”Højskolesangbogen” i scene på Det Kongelige Teater.
”Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” præsenterer de skuespillere, der bliver færdige på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus sommeren 2018.