HELLIGTREKONGERSAFTEN

Med Helligtrekongersaften tager tredjeåret fra skuespil København livtag med en af Shakespeares bedst kendte forvekslingskomedier. 

P4, DDSKS København
Per Knutzons Vej 5
1437 København k
25. september - 1. oktober 2026

Oplev de studerende på slap line og i stringent leg i komediens univers, hvor timing og humor, rimer på fællesskab og ensemble.

På vej mod Ellysium forliser et skib ud for Illyrens kyst. Ombord er de adelige tvillinger Viola og Sebastian. Men ud af stormen skyller kun Viola i land. Alene. 

I det fremmede land, Illyrien, må hun spille spillet for at skjule sin sande identitet. Men spillet ender med at spille hende et pus, da hun hvirvles ind en ny storm af kærlighedsforvekslinger, uforløst begær, intriger og drømme. 

Når højhed ryger over bord, er alle mennesker lige i deres længsler. 

Som hofnarren Feste synger i vores version: “Det længe siden at verden blev til, men alt er ét, nu starter vores spil” 

Dramatisk træning er det sidste store dramatiske forløb, som tredjeårsstuderende gennemfører, inden de laver deres afgangsforestilling til sidst i uddannelsen. I dette forløb samler de alt, hvad de har lært på skolen - stemmeligt, kropsligt og dramatisk - og afprøver dermed deres håndværk i mødet med publikum. 

øvrige

Instruktion
Andreas Jebro
Lysdesign
Turpin Djurhuus
Lyddesign
Todd Sarfaraz
Sceneteknik
Thorkil Pedersen
Skræddere
Pia Elgaard Petersen, Christina Løth Hansen
Forlæg
"HELLIGTREKONGERSAFTEN" af William Shakespeare
Back to top