Den sorte boks

P1, Den Danske Scenekunstskole
Per Knutzons Vej 5
1437 København K
4. - 6. juni 2023

Den sorte boks er en samling af personlige minder og en kollektiv erindring om en fælles ven. Projektet er en undersøgelse af, hvad det vil sige at huske og mindes sammen. Hvordan bearbejder man som vennegruppe sorgen over tabet af en ven? 

Den sorte boks er et portræt af en ven og et portræt af en vennegruppe gennem tid. Et venskab er den mindst institutionaliserede og frivillige relation vi danner. Aristoteles talte om tre former for venskaber: Venskab baseret på nytte, venskab baseret på lyst samt venskab baseret på det gode. Nyttevenskabet er som alliancer og networking, der kan hjælpe dig til at opnå noget. Lystvenskab kan sammenlignes med festvenner, et venskab der kan være instrumentelt eller ensidigt. Det gode venskab derimod er det dybe venskab, hvor man udvikler sig sammen, er der for hinanden og bliver et bedre menneske igennem den andens blik. Vores ven var både nær- og fraværende. Han var egoistisk og kærlig. Han var social og indadskuende. Han var alt. Han forandrede os og ændrede den måde vi forstod og oplevede verden på. At miste en ven er både en personlig og en kollektiv sorg, som vi bærer med os gennem livet. 

Den sorte boks er én ud af tre forestillingsskitser.
Værket er på dansk.

Trigger Warning

Forestillingen berører selvmord og psykisk sygdom.

Studerende bag produktionen

Lydmontage, interview, tilrettelæggelse, facilitering og produktion
Konsulent

øvrige

Medvirkende stemmer
Asger, William, Sabine, Oskar, Caspar, Kristian, Mikkel, Mira, Thorkild, Nick, Mathias, Oliver, Karen Lise, Eske, Hilmar, Malik, Anders, David, Patrick, Michael & Benny
Musik
Johan & Patrick
Lyddesign
Nina Vadsholt
Animation
William Reynish & Marie Boye
Konsulenter
Anna Taulow, Inger Eilersen, Thit Hvidtfeldt, Helle Egsgaard, Kristian Nordentoft & Serge von Arx
Tak til
Caspar Wissing og Oliver Duckert for fotos. Produktionsenheden på DDSKS for teknisk assistance.
Back to top