De siger, Kong Ødipus
DE SIGER, KONG ØDIPUS
TREDJEÅRSFORESTILLING DDSKS KØBENHAVN
Ødipus slagter Sfinxen. Ødipus får enken og det hele kongerige. Ødipus bliver hyldet og elsket af folket og Ødipus falder så dybt som nogen.
Sfinxens gåde klinger skingert: Der er i verden et væsen, som enten har to eller tre eller fire ben, men kun en enkelt stemme. Ene af alle væsener, der bevæger sig på jorden, i luften eller gennem vandet, skifter det udseende - men når det bruger flest ben, går det langsomst. Hvad er det?
Det er et menneske, og mennesket er Ødipus. Et menneske er betinget af sit ophav; af mor og far, og et menneske, der mener at handle fuldstændig frit og uafhængigt, må løbe i ring. Det er det, Ødipus gør. Han flygter fra skæbnen og ender midt i det skød, han flygtede fra.
Hvad får vi ud af at spørge til ophavet; til vores mor og far? Og til vores kulturophav; krukkernes falliske fortællinger og myter om mennesker, der tror, de er guder?
Der er ingen simple svar på, hvem vi er, men det vælter ud med spørgsmål, når vi åbner for det antikke drama og lader det blande blod med vores nykomponerede korsange om verden af i dag:
Christianitterne:
De siger, hey, se lige der, der ligger noget i vandet. Derude, langt ude. De siger, hvad fanden er det? Er det et menneske? Eller et... halvt? En parteret kvinde i Københavns havn, siger de, tænk engang.
De siger, der ligger kraftedeme en Sfinx og skvulper rundt i havneløbet.
Fald med os, helt langt ned i historien.
-------
Manuskriptet til De siger, Kong Ødipus er en bearbejdelse af Søren Ulrik Thomsens gendigtning af Sofokles' Kong Ødipus med kortekster fra digtsamlingen Afsmitning af Camille Sieling Langdal.
Du får et bogeksemplar af Afsmitning, når du ser forestillingen.
