Bachelorprojekter skuespil Odense vol. IV (2022)
Velkommen til den sidste runde af kunstneriske bachelorprojekter fra dette års afgangsstuderende på DDSKS skuespil Odense. I denne runde præsenteres Simon Hilmoines projekt.
Bachelorprojektet er et individuelt forløb, hvor den studerende udvikler et selvstændigt kunstnerisk projekt fra idé til færdigt udtryk. De studerende har haft frie hænder i forhold til valg af indhold, arbejdsmetode og format. Det er med andre ord nogle meget selvstændige og personlige kunstneriske udtryk, vi inviterer ind til.
Forventet varighed: ca. 35 minutter
Læs om projekterne og bestil billetter nedenfor.
Bachelorprojekterne er faciliteret af Susanne Hjelm Pedersen/ Barbara Rousset og Tine Damborg, produktionen er varetaget af de studerende i samarbejde med Thomas Nielsen.
God fornøjelse
METTE FRANK SØRENSEN
Uddannelsesansvarlig, Den Danske Scenekunstskole i Odense.
Bachelorvisning af Simon Hilmoine, skuespil Odense
Skuespilstuderende Simon Hilmoine har sammen med instruktør Adam Brix undersøgt skuespillerens arbejde med filmmediet. Visningen kommer til at indeholde et rough cut af vores kortfilm ”Længe siden”. En ung mand opsøger sin far, som han ikke har set siden sin barndom.
Vores arbejdsmetode baserer sig på Lee Strasbergs arbejde med de givne omstændigheder.
Sanserne er vores primære redskab til at benytte egne erfaringer, der ikke nødvendigvis er baseret på samme materiale som historien, men som skaber den nødvendige adfærd.
Sammen prøver vi at skabe rammerne for spillerens ærlige søgen på den personlige ligning, der er nøglen til at motivere karakteren – en søgen efter ”den bevidste forberedelse og det ubevidste resultat” – den grundlæggende tese i Strasbergs og Stanislavskis arbejde.
Skuespillere
Simon Hilmoine
Lene Storgaard
Martin Norén
Lukas Lykke Sinnerup Johansen
Siff Anderson
Christine Gjerulff
Instruktør og forfatter
Adam Brix
Producent
Thomas Voss
Fotograf
Gustav Storck
Billede
David Andreas Senn Stausholm
SPILLESTED & SPILLETIDER
DDSKS Odense
Odeons Kvarter 1, 4. Sal
5000 Odense C
Fredag d. 11. marts kl. 20:00
BILLETTER
Billetter er gratis og kan bestilles HER
Det er muligt at opleve hele afgangsholdet i forestillingen "So much for my happy endings" af Nanna Cecilie Bang, Ovid og Biblen, instrueret af Petrea Søe, på Værkstedsscenen, Odense Teater fra 12. maj til 2. juni og på Hippodromen, Folketeatret 15. – 17. juni.