Bachelorprojekter musical vol. II (2022)
Velkommen til de kunstneriske bachelorprojekter fra musicaluddannelsen.
Bachelorprojektet er et individuelt forløb, hvor den studerende udvikler et selvstændigt kunstnerisk projekt fra idé til færdigt udtryk. De studerende har haft frie hænder i forhold til valg af indhold, arbejdsmetode og format.
I denne omgang er det afgangsstuderende Laura Vesti, som viser sit bachelorprojekt. Læs om Lauras projekt nedenfor.
Rigtig god fornøjelse.
Bachelorvisning af Laura Vesti
I "Alt det, jeg skammer mig over at være" inviterer jeg dig ind i min skygge, hvor du kan opleve et væld af de tanker, der udspringer herfra. Med udgangspunkt i jungiansk skyggearbejde har jeg skrevet om livet og dets begrænsninger. Om drømme, længsler og skam. Om psykens omskiftelighed og formbarhed. Om sårbarheden, og alt det grimme, der gemmer sig her. Om mig.
“Hvorfor er man bange for mørket
Natlampens skær
Er som en omsluttende brynje
Der beskytter den lille krop
Gemt rystende under dynen
Min mor har fortalt
Hvordan jeg engang gemte mig under en sofa
Og stadig nu
Drages jeg mod
Ubrugte hjørner
Hvorfra jeg kan lade verden gå sin gang
Uden Mig
Du kan finde mig presset op mod væggen
Sammenklemt af din sofa og dit TV-møbel
Eller i en afkrog af dit køkken
Halvt under et bord
Men det magiske er
At her kan man betragte verden fra sikker grund”
Tekst/iscenesættelse/skuespiller
Laura Vesti
Vejleder
Ulla Ankerstjerne
Foto
Mathias Hartmann Niclasen
HVOR & HVORNÅR
Drama 1, Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia
Kongensgade 107
7000 Fredericia
- Torsdag 3. marts 2022 kl. 19:30
- Fredag 4. marts 2022 kl. 19:00
Varighed: 45 min. u. pause
Aldersgrænse: 15 år
Ønsker du at deltage i en visning, er du velkommen til at kontakte Laura på mail: lav19@ddsks.dk for at reservere en plads.