AUF DER GREIFSWALDER STRAßE

TREDJEÅRSFORESTILLING DDSKS KØBENHAVN

Dit første indtryk vil sikkert være gråt.

Nogen vil beskrive Greifswalder Straβe som utrolig lang og meget bred. Andre vil sige, at den er hård, tom og slidt. Voldsomt stor, nærmest hensynsløs i sin udstrækning.

Men hvis du opholder dig i gaden i mere end syv minutter – måske et par timer eller et døgn – og studerer den, vil du lægge mærke til detaljerne.

Du vil se mindestenene mellem fliserne, som vidner om jøderne, der boede her, før de blev deporteret og myrdet under anden verdenskrig, og du vil se den bombastiske mindestatue, som de tyske kommunister senere rejste til ære for deres gamle partileder, der også blev myrdet i samme krig.

Nu er der gået over et halvt århundrede, siden krigen sluttede og efterlod byen sønderbombet og gaden dækket af murbrokker. Livet gik videre, og fortiden synes længere og længere borte. Alligevel fortæller erfaringen, mindestenene i fliserne og statuen ved parken os, at historien altid sætter sine spor. Det er bare ikke altid til at se hvilke spor, der fører til hvad i dag.

Auf der Greifswalder Straβe er en forestilling om netop denne gade og livets uforudsigelighed i et møde med nogle af alle de mennesker, der bor og kommer i gaden, som den ser ud i vores tid.