DDSKS bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand
alterumuligt.com
23. - 30. maj 2020

Fem skuespillere medvirker i samme forestilling adskilt på fem forskellige steder i Aarhus. En forestilling, hvor lejligheder og byen er scenen. 

Nanna Cecilie Bangs tekst ALT ER UMULIGT danner rammen for både en forestilling, en live-film, en hjemmelavet musikvideo, et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det, som er umuligt. Det er ensomme isolerede unge mennesker, som rækker ud efter en anden at elske eller en mening med at være til.

”Du er alene. Det er følelsen af, at alt er lort”

Fem lejligheder i Aarhus er omdannet til scenografier. Her iscenesætter de medvirkende sig selv og hinanden. Det, som ligner helt almindelige genkendelige boliger, omdanner sig til fantasier. Det normale bliver fænomenalt.  Det er pompøse selviscenesatte fantasier om, hvordan deres liv kunne være. Det er desperadofester. Det er pinlige bekendelser. Det er sex, der var helt forkert perfekt. Det er katastrofer og øjeblikke, hvor alt svæver. Og selvom der er en afstand imellem dem, så er de puslespilsbrikker til hinandens historier.

Alt kan gå galt, og hver aften bliver som et maraton af mange forskellige udfordringer, som de seks skuespillere skal gennemføre. Det er som udgangspunkt umuligt, og det vil helt sikkert gå galt.

teaser

ALT ER UMULIGT er en afgangsforestilling fra skuespil Aarhus præsenteret i samarbejde med Aarhus Teater. Forestillingen kan livestreames fra 23. til 30. maj på alterumuligt.com. Men det kan også være, at man møder de medvirkende under forestillingen et sted i byen. 

Med ALT ER UMULIGT bliver du inviteret ind i et ”virtuelt” teater, hvor reglerne er anderledes end i det fysiske teater. Du medbringer selv dine popcorn og kan knitre højt med chokoladepapiret. Du kan drikke øl i det her teater, og du må også godt tale højt med dem, du er sammen med. Én regel gælder dog også her: Det er ikke tilladt at tage billeder, screenshots, video- eller lydoptagelser og lignende, mens forestillingen spiller.

Vi glæder os alle til at møde jer – på den ene eller den anden måde.

SPILLETIDER - Livestream på alterumuligt.com:

  • Lørdag d. 23/5 kl. 20:00 - Premiere
  • Mandag d. 25/5 kl. 20:00
  • Tirsdag d. 26/5 kl. 20:00
  • Onsdag d. 27/5 kl. 20:00
  • Torsdag d. 28/5 kl. 20:00
  • Fredag d. 29/5 kl. 20:00
  • Lørdag d. 30/5 kl. 17:00

 

NB: Vi må desværre meddele, at Mathilde Arcel Fock ikke er med i forestillingen ALT ER UMULIGT. Mathilde har fået en mild hjernerystelse, og vi har derfor besluttet at tage hende ud, så hun kan være helt klar til de prøver, der ligger og venter på hende både før og efter sommer.

Samarbejdspartnere
Instruktion
Tue Biering
Manuskript
Nanna Cecilie Bang
Skuespil
Mathilde Arcel Fock, Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Lasse Steen Jensen (afgangsstuderende skuespil Aarhus)
Back to top