Afgangsreadings 2019
Den Danske Scenekunstskole er stolt over at kunne præsentere dette års afgangsreading og hermed også de afgangsstuderende fra uddannelsen i dramatisk skrivekunst, DDSKS Aarhus*. Oplev dramatikkens nye talenter og bliv begejstret over spritnye tekster med bid, vid og noget på hjerte.
Afgangsreadingen afvikles over to dage nemlig den 7. juni på Skuespilhusets Lille Scene og den 8. juni på Sort/Hvid.
*Rasmus Krones tekst vil blive readet i efteråret, nærmere oplysninger følger
Readings fredag 7. juni
19:00 – 21:00 på Skuespilhusets Lille Scene
af Anna Skov Jensen
Instruktør: Viktor Tjerneld
Vejleder: Kjersti Hustvedt
På scenen: Anne-Vibeke Mogensen, Zaki Nobel Mehabil, Henrik Birch og Luise Skov
Om skuespilleren, der spillede hovedrollen i Rainer Werner Fassbinders "Angst æder sjæle op". På scenen forsøger fire personer at rekonstruere og gendigte episoder og begivenheder, som brikker i et puslespil, i mysteriet om manden, der i starten af 1970’erne befandt sig i indercirklen af den vesttyske kunstnerelite den ene dag og alene på gaden, med blod på jakken, den næste.
af Marie Bjørn
Vejleder: Kjersti Hustvedt
Instruktør: Viktor Tjerneld
På scenen: Ulla Henningsen, Zaki Nobel Mehabil, Sara Fanta Traore (DDSKS KBH) og Nanna Finding Koppel (DDSKS KBH)
Gertrud er, sammen med sin mor og mormor, anklaget og fængslet for at have begået en lang række mord. Drabene fortsætter imidlertid, mens de tre kvinder er indespærret, og mens efterforskeren forsøger at finde ud af, om kvinderne virkelig kan slå ihjel ved tankens kraft, konfronteres kvinderne med hinanden, naturkatastrofer og kærlighed.
Readings lørdag 8. juni
16:00 – 19:00 på Teater Sort/Hvid
af Nanna Plechinger Tychsen
Vejleder: Mads Thygesen
Instruktør: Simon Boberg
På scenen: Michael Brostrup
Allan sætter sig i en togvogn og taler i telefon. Han har netop været i retten og vidne og er på vej hjem. Han har noget vigtigt at sige, men kæmper med at finde ord og med at opretholde sin egen selvfortælling. Publikum bliver hans medpassagerer og vidner i en fortælling om at dømme: dem vi ikke kender, dem vi kender alt for godt og dem, der dømmes i retssalen.
af Sonja Ferdinand
Vejleder: Janicke Branth
Instruktør: Viktor Tjerneld
På scenen: Ulla Henningsen, Michael Brostrup, Nanna Finding Koppel (DDSKS KBH) og Karla Rosendahl Rasmussen (DDSKS KBH)
Manden falder om. Alice afbrydes, taber det hun havde i hænderne og falder tilbage gennem et liv af invasion og afbrydelser. Hvordan er hun endt i køkkenet, en udmagret skygge, med ikke meget andet at sige end: "Jeg står i køkkenet. Optaget af at være der: I køkkenet." Alice er et cyklisk stykke, hvor livet, som det er blevet, tages til brutal revision i øjeblikket, hvor alt ændres.
af Mathias Raaby Ravn
Vejleder: Jokum Rohde
Instruktør: Simon Boberg
På scenen: Marcus Gad Johansen (DDSKS KBH), Emma Sehested Høeg (DDSKS KBH) og Fanny Louise Bernth
Tanja og Tatjana er ens, men ikke den samme. Begge er under anklage, men kun den ene har slået deres forældre ihjel. O/K er en familiekrimi om forskelsbehandling og (u)menneskelige løgne. Og om spejlet, der spejler nogle mennesker mere end andre.