Peter Kunz
Baggrund
Peter Kunz har været fuldtidsansat som dramalærer ved Skuespillerskolen i Odense (nu DDSKS Odense) siden 1998 efter at have været tilknyttet som underviser siden 1992.
Han er uddannet som klassisk guitarist med musikpædagogisk og solistisk diplomeksamen hhv. 1987 og 1988. Peter har koncerteret som guitarist i ind- og udland, med symfoniorkestre, indspillet fem CD'er, spillet tv- og radiokoncerter. 15 komponister har dedikeret musik til ensemblet Duo Most/Kunz, som Peter Kunz er den ene halvdel af. Han har spillet et meget stort antal koncerter.
Modtaget dramatisk, kropslig, spirituel og stemmetræning af: Lane Lind, Jonathan Paul Cook, Finn Hesselager, Johan Borghäll, Nadine George, Vibeke Wrede, Erik Hammer, Erik Elnegård.
Viden fra faglig praksis
Peter Kunz har instruereret over halvtreds forestillinger inden for alle stilarter: egne tekster, devisede, musikteater, absurdisme, Shakespeare, naturalisme, realisme, opera og ballet.
2013–2016
Løbende workshops, kurser og foredrag vedrørende performative fag, sceneoptræden etc.
2013
- Instruktion og udvikling af den prisbelønnede forestilling ”Findes der gribbe i Grønland?” Forestillingen turnerer fortsat i Danmark.
- Instruktion af forestillingen ”Store Klaus og Lille Klaus” i Den Fynske Landsby.
- Musiker på trio-forestillingen Julerosen. Turnerende kirkeforestilling.
2014
- Instruktion af operaerne Alcina og Dido og Aeneas på Syddansk Musikkonservatorium
- Instruktion af forestillingen Dødsfælden af Ira Levin på Holbæk Teater.
- Instruktion af butiks-forestillingen Jenny, med åbne prøver og publikumsdeltagelse. I en nedlagt frisørbutik i Odense.
- Instruktion af Køkkenelevatoren af Harold Pinter på Teatret ved Sorte Hest.
2015
- Instruktion af Nye stemmer - operaforestilling på Copenhagen Opera Festival.
- Instruktion af dramatisk afgangsforestilling på Syddansk Musikkonservatorium, - operasangerne.
2016
- Instruktion af operaen Tiggeroperaen på Den fynske Opera.
- Forsøg på Forsøgsstationen i København vedrørende eksperimenter med undervisningsmetoder i skuespilteknik.
- Igangværende skrivning af en omfattende manual til skuespilleren: ”På sporet af stilhed – en praktisk guide til skuespilleren”. Skrives sammen med skuespiller Sofie Alhøj.
- Instruktion af kirkeforestillingen ”Katharina Luther – munkens brud”, hvor der foreløbig er solgt forestillinger til over 120 kirker.
- Instruktion af kirkeoperaen ”Herfra min verden går”. Turnerende forestilling.
kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed
ER TONUS OG ROLLEFORNEMMELSE DET SAMME?
Pædagogisk udviklingsvirksomhedsprojekt i samarbejde med Anne Birch.
Skuespillerskolen Odense