Titus Andronicus er Shakespeares blodigste drama, hvor vold og mord i starten virker fjernt og uhyggeligt, men ender ud i en nærmest opfindsom morderisk ekvilibrisme.
Vi vil lave en version, hvor vi fremkalder kærligheden bag sorgen, bag hadet, bag volden, som gennem sprækker af lys skaber kontrast til alt død og ødelæggelse. På den måde kan vi skabe noget smukt, fysisk, legende og berørende i en tid med stort behov for at tage den sorg, vi ser omkring os alvorligt.