Familieforbandelsen
Oplev andetåret på skuespil Odense, når holdet præsenterer deres andetårsprojekt.

Hurtige som stormen, stærke som havet, modige som løver og med hjerter af ild træder de andetårsstuderende på skuespil Odense ind i Agamemnon, Klytaimnestra, Ifigenia, Elektra og Orestes mytologiske skikkelser.
Gennem 12 scener fra seks forskellige græske tragedier fortæller de den 2.500 år gamle historie om Atreus-familien, der var mere hjemsøgt af forbandelser end nogen anden familie i dramatikkens historie.
Med en undersøgelse af hvad mødet mellem de første teatergenerationers tekster og udryk og de nyeste kan give i en teateruddannelse og med særligt fokus på stemmen, inviterer andetåret på en dramatisk fortælling, som starter, da prins Paris stjæler den græske dronning Helena med til Troja og slutter, da gudinden Athene stiger ned og udsiger teaterhistoriens første dom.
forlæg
'Ifigenia i Aulis Euripides'
'Agamemnon Aischylos' oversat af Otto Steen Due
'Elektra Sofokles' oversat af Eva Sprogøe
'Elektra Euripides' oversat af Alex Garf og Leo Hjortsø Gyldendal
'Sonofret Aischylos' oversat Otto Steen Due
'Eumeniderne Aischylos' oversat af Otto Steen Due
NB: Forestillingen indeholder skildringer af mord.
tid og sted
Fredag 11. april kl. 19:00
Lørdag 12. april kl. 16:00
OU06, DDSKS Odense
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C