Oldenborre Havn
Mød andetåret på skuespil Odense i en musikdramatisk forestilling skabt i samarbejde med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium.
Oldenborre Havn
En sidste chance til
Regnen falder som blytunge knappenåle mod de spejlglatte brosten i byen Oldenborre Havn. Blandt lavthængende gulstøvede gadelamper siver en tåget dis trægt forbi, som tegner ensformede arkitektoniske konturer langs bypladsens åbne favn. Fra en baggård svinger et ustemt klaver sine olmtfarvede harmonier hen over stræderne, og bag et tillukket gardin ses skygger af et par, der danser swing i stilhed. I en lille lejlighed har én forsøgt at opfinde søvn i 11 år, og på tagterrassen i samme blok står en anden med fløjsbløde isskinnende hvide vinger.
Oldenborre Havn er blevet til i samskabelse mellem de 7 skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole i Odense og 4 studerende fra Syddansk Musikkonservatorium samt undervisere Anne Birch og Peter Kunz. Forestillingen bruger musik fra “Pligten Kalder” og “Magtens Korridorer”.