Kulturnatten på Scenekunstskolen 2023

Oplev campus København "after dark", når Scenekunstskolen slår dørene op til Kulturnatten 2023.

DDSKS København
Per Knutzons Vej 5
1437 København K
13. oktober 2023
"To Live Would Be an Awfully Big Adventure", foto: Jakob Carlsen, 2023

De studerende og underviserne på Den Danske Scenekunstskole byder indenfor i undervisningslokalerne på Holmen og præsenterer eksempler på deres arbejdsmetoder, viser forestillinger og inviterer til workshops, hvor publikum kan deltage (bemærk aldersbegrænsning på nogle aktiviteter).

aktiviteter

P1 og P2 kl. 18:30-20:00: Installation af fra lys, lyd, ledelse og realisering 

Førsteårsstuderende har arbejdet en uge med at skabe deres første fælles scenekunstneriske installation. Kom og oplev deres arbejde.

Varighed: 5 minutter, vises hver 15. minut.

krop kl. 18:30 & 20:15: Andetårsskuespillere viser arbejde med Adam Scott-Rowley

Oplev studerende fra andetåret på skuespil København i en arbejdsvisning med den engelske skuespiller og instruktør Adam Scott-Rowley. De studerende strækker deres dramatiske muskler og leger med følelsernes yderpunkter i arbejdet med det groteske. Efter hver visning er der en artist talk med skuespillere og instruktør.

På engelsk. Varighed: 45 minutter. Fra 15 år.

P4 kl. 18:15 og 19:30: Workshop med første- og tredjeårrsskuespilstuderende og underviser Charlotte Munksø

Skuespilleren bruger sin krop og sit sanseapperat i det sceniske transformative arbejde. Kom og vær med i øvelser, som alle skærper nærvær og opmærksomhed på sin egen krop og sine medspillere. Det er sjovt og bevægende, når man arbejder på gulvet med andre mennesker.

Øvelserne foregår i hold á 15.
Varighed: 30 minutter. Fra 12 år.

P3 KL. 18:15 OG 19:30: WORKSHOP MED FØRSTE- OG TREDJEÅRRSSKUESPILSTUDERENDE OG UNDERVISER JULIE CARLSEN

Skuespilleren bruger sin krop og sit sanseapperat i det sceniske transformative arbejde. Kom og vær med i øvelser, som alle skærper nærvær og opmærksomhed på sin egen krop og sine medspillere. Det er sjovt og bevægende, når man arbejder på gulvet med andre mennesker.

Øvelserne foregår i hold á 15.
Varighed: 30 minutter. Fra 12 år.

P6 kl. 20:30: Tredjeårsstuderende fra skuespil Odense viser "Sult"

Visningerne er resultatets af de studerendes arbejde i studieforløbet, dramatisk fordybelse, der finder sted på det sidste år af bacheloruddannelsen i skuespil. Læs mere

Varighed: 1 t.

Sal 1, Philip de Langes Allé kl. 19:00: Tredjeårsstuderende fra dans og koreografi arbejder med Tiziana Fracchiolla

De studerende arbejder med Tiziana Fracchiolla's forskningsprojekt´, (De)stabilization and connection, og øver sig i at navigere i uforudsigelighed, hvor "fejl" blot er en del af det kunstneriske arbejde og dagligdagens erfaring.

På engelsk. Publikum kan komme og gå som ønsket. Varighed: 1 t.

Back to top