BACHELORPROJEKTER SKUESPIL ODENSE 2020 - vol. II
Velkommen til den anden runde af kunstneriske bachelorprojekter fra dette års afgangsstuderende på DDSKS skuespil Odense.
Bachelorprojektet er et individuelt forløb, hvor den studerende udvikler et selvstændigt kunstnerisk projekt fra idé til færdigt udtryk. Eneste præmis er, at det sceniske udtryk max må vare 35 minutter per studerende. De studerende har dermed haft frie hænder i forhold til valg af indhold, arbejdsmetode og format. Det er med andre ord nogle meget selvstændige og personlige kunstneriske udtryk, vi inviterer ind til.
I denne runde præsenteres to projekter af Emilie Rasmussen og Emil Veber Rasmussen.
Bachelorvisning af Emil Veber Rasmussen, skuespil Odense
Midt i ødemarken sidder en fanger. Han sulter og har gjort det længe. Smerten jager i hans krop, men som en sidste krampetrækning udfører han et ritual for Ånden i det høje, der til gengæld skal forbarme sig over ham og give ham føde. Næste dag er der noget på krogen…
Forestillingen Hunger er en musikalsk og kropslig skildring af menneskets møde med sin egen modbydelige grådighed, sin allerdybeste rædsel og de højere kræfter. Skuespiller, kontrabas og tværfløjte kropsliggør og lydliggør udtrykket på scenen - med hjælp fra magi og teatereffekter.
- Skrevet, instrueret, visuelt udtryk og fremført af Emil Veber Rasmussen
- Komponeret og fremført på kontrabas og synthesizer af Frederik Bak
- Fremført på tværfløjte af Kim Mai Tich Nguyen
- Scenografi udført af Anette Veber Pedersen, Jens Chr. Rasmussen og Emil Veber Rasmussen.
- Plakat fremstillet af Rikke Veber Rasmussen
Tak til
Thomas Nielsen, Jonathan Paul Cook, Emilie Rasmussen, Susanne Hjelm Pedersen, Anette Veber Pedersen, Jens Chr. Rasmussen, Finn Hesselager, Finn Bak, Marianne Thulstrup Veise, Thomas Seidelin Andreasen, David Eldon, Anne Birch
SPILLESTED OG SPILLETIDER
Theatron, DDSKS Odense
Odeons Kvarter 1, 4. Sal
5000 Odense C
- 30. januar kl. 20.30
- 1. februar kl. 15.00
- 2. februar kl. 16.00
billetter
Billetter er gratis.
Bachelorvisning af Emilie Rasmussen, skuespil Odense
Vi møder en kvinde fra fiskermiljøet ved den nordjyske vestkyst. Et miljø som er ved at forsvinde og som de lokale kæmper for at holde kørende.
En lille historie i den store fortælling med udgangspunkt i en enkelt kvindes skæbne. Med længslen og kærligheden til Vesterhavet kæmper hun for at overvinde skam og sorg, og hun står et sted i livet, hvor valget om at følge sit kald og åbne hjertet kan sætte hende fri.
Projektet er en hyldest til lokalsamfundet, til vores vidunderlige dialekter, til Vesterhavet og til diversiteten i dansk fiskeri. En hyldest til den hjemstavn, det miljø og de mennesker, som bor der.
KUNSTNERISK HOLD
Emilie Rasmussen og Sofie Alhøj
TEKST & IDÉ
Emilie Rasmussen
INSTRUKTION & ISCENESÆTTELSE
Sofie Alhøj
KÆMPE TAK TIL
Thomas Nielsen, Caroline Rasmussen, Susanne Hjelm Pedersen, Peter Kunz, Nini Matessi Schou, Finn Hesselager, Emil Veber Rasmussen, Niels og Mor
SPILLESTED OG SPILLETIDER
Arcadia, DDSKS Odense
Odeons Kvarter 1, 4. Sal
5000 Odense C
- 30. januar kl. 19.30
- 1. februar kl. 16.15
- 2. februar kl. 15.00
Billetter
Billetter er gratis
De sidste bachelorprojekter fra Skuespil Odense i denne omgang, vil blive vist i perioden 28. februar – 1. marts. Det drejer sig om Kimmie Liv Sennov og Viktor Pascoe Medom Marqvorsens projekter.
Andrea Alma Øst Birkkjær, Emma van der Vleuten Busk og Mads Emil Duelund Hansen præsenterede deres projekter 30. november-1. december 2019. Læs mere om de tre projekter her.