Kain er sur på sin far. Kain er sur på sin mor. Kain er sur på sin bror, fordi hans bror ikke er sur nok. Kain har ikke bedt om at blive født, og Kain kan ikke forstå, hvorfor hans forældre har sat ham i verden. I en verden forældrene har ødelagt. Hvorfor skal han straffes for andres fejltagelser? Nu skal Kain leve et helt liv på den golde jord uden for paradisets have. Måske ville det være bedre bare at gøre en ende på det hele?
Lord Byron gendigter i Romantikken myten om Kain til en episk rejsefortælling, hvor Kain rejser med en fremmed igennem verdensrummet og til Hades for blot at vende hjem endnu mere fortvivlet end før. Og afslutningen kender vi alle.