Selvstændige afgangsprojekter 2018 - DDSKS København
















Den Danske Scenekunstskole København sender et nyt hold scenekunstnere på gaden.
Vi er derfor stolte over at kunne præsentere de afgangsstuderendes selvstændige projekter, hvor de har undersøgt forskellige aspekter og faglige områder inden for scenekunsten. 20 afgangsstuderende præsenterer tilsammen 16 projekter - alt lige fra installationer, film og udstillinger til arbejdsdemonstrationer, stedsspecifikke performances, forestillinger m.v.
Kom forbi og fordyb dig sammen med fremtidens scenekunstnere.
I oversigtskemaet sidst i programmet er der anført visningssteder, datoer og tidspunkter - vær opmærksom på, at nogle af visningerne har begrænset antal publikum. På Facebook finder du uddybende information omkring adgang til de enkelte visninger og andre relevante opdateringer.