Musicalaften i Tøjhuset
Fire studerende fra andetåret på musical synger en håndfuld udvalgte sange og giver indblik i musicalperformerens arbejde med sit repertoire.
De studerende fra Den Danske Scenekunstskoles musicaluddannelse i Fredericia byder endnu engang velkommen til en aften med et væld af forskellige sange. Fire studerende synger hver en lille håndfuld sange udvalgt til lejligheden.
Kom og vær med til en aften, hvor vi som publikum får indblik i musicalperformerens arbejde med sit repertoire.
Denne aften kan man opleve andetårsstuderende Marie Gersholm Baktoft, Nicoline Wiberg, Christian Haagen Birkvang og Vito Borggild Gram.
KL. 19:00: Dørene til Tøjhuset åbner. gæsterne kan benytte caféen
KL. 19.30: Dørene til salen åbner
KL. 20:00: Koncerten starter