Afgangsreadings 2021 – Dramatisk skrivekunst
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere årets dimittender fra Dramatisk skrivekunst.
De to unge dramatikere er Johanne Petrine Reynberg og Josephine Eusebius Olhoff-Jakobsen. Vel mødt til readings af deres nyeste scenetekster ’MIT NAVN ER INGEN’ og ’GRÆDER DU?’ læst af bl.a. dette års talentfulde afgangsskuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
af Josephine Eusebius Olhoff-Jakobsen
Forestil dig et foredrag. Den måske vigtigste aften i foredragsholderens liv. Forestil dig de svedige hænder, mikrofonen i hånden, en flaske vand på scenen. I salen lyder summen af publikums stemmer. Idet han træder ind på scenen går lyset op. Publikum jubler.
Kan du se det for dig?
Balancerende på en knivsæg mellem humor og ubehag undersøger GRÆDER DU? forholdet mellem maskulinitet og sårbarhed – og leger med vores forestillinger om den stærke mand.
af Johanne Petrine Reynberg
Den græske mytologis store helt Odysseus’ tre ukendte døtre, fortæller historien om deres far.
Imellem dem opstår en strid overx, hvad der rent faktisk skete dengang.
Hvordan vandt grækerne Den Trojanske Krig, og hvad lavede de efterladte kvinder, imens de ventede på, at mændene skulle vende hjem?
Kan man hylde et menneske, når man ikke kender hele sandheden?
MIT NAVN ER INGEN er et drama om arven fra de gamle heltesagn, og om hvordan de historier vi fortæller, påvirker vores virkelighed.