Liv Stevns Petersen

Baggrund
I 2010 færdiggjorde Liv Stevns sin diplomuddannelse svarende til en professionsbachelor i Musical Performance fra Musicalakademiet i Fredericia. Derudover har Liv som den eneste i Danmark fået titlen som Master of Fine arts in Musical Theatre fra San Diego State University 2016 –svarende til en kandidatgrad i musical. Der er to kandidatuddannelser i USA, hvor San Diego State University som det ene af stederne tilbyder en uddannelse, der i høj grad kombinerer det praktiske med det teoretiske for otte kompetente studerende hvert andet år.
Siden 2013 har Liv været tilknyttet musicaluddannelsen på DDSKS Fredericia som underviser og blev fastansat i august 2016. Ud over det har hun undervist i San Diego i musicalhistorie og præsentationsfag på både kandidat og bachelorniveau.
viden fra faglig praksis
Som følge af sin uddannelse fra Musicalakademiet i Fredericia har Liv Stevns beskæftiget sig med en bred skare af job inden for faget. Som musicalperformer har hun bl.a. medvirket i Young Frankenstein (2014) og De Tre Musketerer (2013) på Fredericia Teater.
I 2010 var hun ansat som co-leder / instruktør / forfatter / koreograf på et projekt på Fredericia Ungdommens Hus (UH). UH repræsenterer en stor gruppe af unge mennesker fra forskellige sociale lag, og i 2010 modtog UH kommunale midler til et musicalprojekt, hvis formål var at bygge bro mellem UH og den større population af Fredericia og dermed være et lille skridt på vejen til at marginalisere den sociale ulighed i samfundet. Ud over det har hun også været instruktørassistent på Fredericia Teater samt været instruktør og projektansvarlig for et andet socialt projekt, der involverede beboere i Sønder-Korskær Parken i Fredericia for at samle beboerne i boligkomplekset og give dem en social mulighed for samarbejde.
Under sin uddannelse i USA har Liv Stevns haft bærende roller i de halvårlige opsætninger på Don Powell Teateret i San Diego: Into The Woods, Les Miserables, The Great American Trailerpark Musical, The Drowsy Chaperone. Hun har desuden medvirket til diverse readings og workshops, koncerter etc. i samarbejde med byens ledende teatre, La Jolla Playhouse og Old Globe. Hun er også blevet beriget med venskaber med inspirerende nøglepersoner på universiteter og musicaluddannelser i USA samt kendskab til USA's metoder og værktøjer i forhold til undervisning, proces og research.
udviklingsorienterede projekter
SHUBIDUA – THE MUSICAL
I 2015 var Liv udviklingsassistent på Shubidua – The Musical på Fredericia Teater, hvor hun assisterede koreograf Rene Vinther og instruktør Thomas Agerholm i udvikling af forestillingen inden prøveforløb, dvs. i udvikling af materialet fra manuskriptform til iscenesættelse og til starten af produktionens prøveforløb. Et forløb som hun har skrevet sin afsluttende afhandling om på San Diego State University.
UTERUS
Ud over sin ansættelse på DDSKS er Liv også ansat som udviklingsassistent på udviklingscenteret Uterus, som er det eneste center for udvikling af nye musicals i Danmark. På Uterus er Liv tovholder på diverse workshops og medvirker til udviklingen af manuskripter til morgendagens store danske musicals. Der er konstant udviklingsprojekter i gang på Uterus, og det er en vigtig del af musicaludviklingen. Der er en stor faglighed og viden på Uterus om nye tendenser inden for musical både i Danmark, men også på internationalt plan. Uterus er også tilknyttet NAMT (National Alliance for Musical Theatre) i USA som bl.a. også nyudvikling forestillinger og holder festivaler med nyt materiale for konstant at udvikle på genren.
FREDERICIA TEATER/PRODUCENTASSISTENT
Siden august 2016 har Liv været tilknyttet Fredericia Teater som assistent på diverse forestillinger og frivillighedsprojekter. Hun er bl.a. involveret i dannelsen af venneforeningen Vores Fredericia Teater, der skal skabe et ambassadørkorps, som kan omsætte den stolthed, der allerede ses i byen omkring teateret til et reelt aktiv for både teatret og byens frivillige teaterildsjæle.

