Versionering med Christian Lollike

Fra én genre til en anden

Hvordan får man et digt til at blive drama? En bog til at blive en film? Hvordan kan en tekst leve på rene replikker? Hvordan kan en roman leve som podcast?

På denne workshop med Christian Lollike arbejder vi med mulighederne for at transformere deltagernes tekster genremæssigt. Workshoppen udbydes i samarbejde med Dansk Forfatterforening og afholdes over to søndage: 26. januar og 23. februar, begge dage fra kl. 11-14.

Tilmelding

Tilmelding med begrundet ansøgning sendes senest 9. januar til Dansk Forfatterforenings kursussekretær på kursus@danskforfatterforening.dk

Samarbejdspartnere
Om Christian Lollike

Christian Lollike er en internationalt anerkendt dramatiker og instruktør, uddannet fra Dramatikeruddannelsen v. Aarhus Teater i 2001.

Skjul beskrivelse
Vis beskrivelse

 I årene 2005-2011 var han ansat som husdramatiker og – instruktør på Aarhus Teater og ligeledes mentor for Dramatikeruddannelsen indtil 1. juli 2011. Fra 2008-2011 var han kurator på Århus Festuge. I juni 2011 tiltrådte han stillingen som kunstnerisk leder af Sort/Hvid, dengang CaféTeatret. Lollike har flere gange været indstillet til Årets Reumert og modtog prisen som Årets Dramatiker ved prisuddelingen i 2013. Han modtog Teaterpokalen, teaterkritikernes hædersbevisning i 2016, og ved Reumertuddelingen i 2017 blev ERASMUS MONTANUS Årets Teaterforestilling, mens LIVING DEAD fik Årets Særpris.

Lollike blev meget omtalt med stykket Manifest 2083, der er baseret direkte på Anders Behring Breiviks manifest i forbindelse med massakren på Utøya den 22. juli 2011.

Fotografi venligst udlånt af Christian Lollike.

Dato
26. januar 2020
23. februar 2020
Tidspunkt
11:00 - 14:00
Antal deltagere
12
Pris i DKK
500,- DKK
Ansøgningsfrist
20. januar 2020
Sted
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, st.
1401 København K
Ekstra oplysninger
Tilmelding med begrundet ansøgning sendes til kursus@danskforfatterforening.dk
Kursus ID
7301