Ophold i Nykøbing Sj.

PRAKTISK INFORMATION OM OPHOLD I Nykøbing Sjælland


FACILITETER

Efter- og videreuddannelsens afdeling i Nykøbing Sj. ligger i Annebergparken med skoven som nabo og med udsigt over Nykøbing Sjællands bugt. Vi er tæt ved både hav og fjord, så medbring gerne badetøj og badehåndklæde. Det kan også være en god idé at medbringe badekåbe og en form for indendørssko.

Skolen har følgende faciliteter: gratis internetadgang, gratis parkering, kontorfaciliteter, 1 prøvesal, 1 flygel, 1 el-piano, teatersal med publikumsopbygning til 150 personer, publikumsfoyer, café med eget bæredygtigt køkken med Elite-Smiley og egen kok, 32 dobbelt- og enkeltværelser, fælles bad og toiletter på gangene, fælleskøkken, arbejds- og møderum med audiovisuelt udstyr, projektor m.m..

Bemærk venligst at vores hus er ikke-ryger hus med Automatisk Brandalarmerings-anlæg overalt, så al rygning foregår udelukkende udenfor. Dette gælder også e-cigaretter.

VÆRELSERNE

Gæster bliver indkvarteret i eget værelse og får ved ankomst udleveret håndklæde og sengelinned samt en værelsesnøgle, der også kan anvendes til indgangsdørene. Når du/I rejser hjem, beder vi jer tage det brugte sengelinned af og lægge det - sammen med håndklædet - i kurvene på gangen. Husk venligst at aflevere nøgler. Bortkomne nøgler koster kr. 350,- i erstatning.

Det er ikke tilladt at medbringe husdyr.

GENERELLE SPISETIDER & DRIKKE

Morgenmad kl. 08.00 - 09.00
Frokost kl. 12.30 - 13.30
Middag kl. 18.30

På vores kurser og diplomuddannelse vil der blive serveret morgenmad, frokost, eftermiddagskage med kaffe/thé samt aftensmad. Ved ankomst vil der være kaffe/the og lune hjemmebagte boller. Til alle måltider vil der blive serveret kaffe og te samt isvand.

Såfremt du har fødevareallergi eller –intolerance eller er veganer, kan vi tage højde for det mod en merbetaling på kr. 50,- pr. dag (bestilles senest 3 dage før ankomst). Skriv venligst til brgs@scenekunstskolen.dk, såfremt du ønsker at bestille dette  -  du bedes venligst også skrive, hvis du er vegetar.

Beløbet betales med MobilePay under opholdet.

Vi har en selvbetjeningsbar, hvor der sælges øl, vand, vin, chips og snacks. Betaling foregår udelukkende med MobilePay.

Kørselsvejledning

Adresse:
Den Danske Scenekunstskole EVU
Annebergparken 22
4500 Nykøbing Sj.

Brug evt. www.rejseplanen.dk for planlægning af din rejse med offentlig transport. Nærmeste station er Nykøbing Sjælland.
Når du kommer til Annebergparken, så følg skiltene mod Den Danske Scenekunstskole og gå ind ad hovedindgangen.

Er du i bil, så følg P-skiltene til parkeringspladsen.

Lokal taxa: tlf. 5991 4141 (forudbestilles i god tid).