Lys over de kunstneriske valg i Snedronningen

Lysdesign i stor skala i Operaen

- mød den verdensberømte lysdesigner Bruno Poet en i samtale om lysdesignet på Snedronningen, kom med til første belysningsprøve og oplev hele forestillingen til generalprøven.

 

En af verdens absolut førende lysdesignere - Bruno Poet - åbner nu dørene for processen og de kunstneriske valg han har foretaget i sit arbejde med lysdesignet på Operaens kommende forestilling Snedronningen.

Bruno Poet har i de sidste ti år etableret sig selv som en af de førende lysdesignere i verden. Med sig i bagagen har han en verdensomspændende karriere, der spænder over operaer på verdens største scener, musicals på Broadway og West End samt rock shows på verdensturnéer.

Arrangementet starter med en introduktion ved producent Stig Debois samt belysningsmester Jacob Bjerregaard, der forklarer om processen bag en opera, og hvordan de tilgår produktion af lysdesigns i operahuset.

Herefter følger muligheden for at overvære den første belysningsprøve på forestillingen Snedronningen, samt en samtale med Bruno Poet selv, hvor ordet gives frit ift. proces og kunstneriske valg.

Den sidste halvdel af arrangementet foregår på engelsk.

Med i prisen følger generalprøvebilletter til Snedronningen (10. oktober kl. 12.00) samt efterfølgende artist talk med instruktøren Francicso Negrin.

Snedronningen, Det Kongelige Teater, 2019
Carmen, Bregenz Festival, July 2018
Miss Saigon, Broadway, March 2017
Bruno Poet
Tina The Musical, Aldwych Theatre, West End

Program

Onsdag d. 25. september
Kl. 14.00 -15.00 Introduktion ved producent Stig Debois og belysningsmester Jacob Bjerregaard
Kl. 15.00 -15.30 Observation i salen
Kl. 15.30 -16.30 Artist talk med lysdesigner Bruno Poet og lysdesigner Matt Daw

Torsdag d. 10. oktober
Kl. 12.00 - 14.05 Generalprøve på Snedronningen
Kl. 15.00 - 16.00 Artist talk med instruktør Francisco Negrin

Om Bruno Poet

Læs mere om Bruno Poet her: www.brunopoet.co.uk
Læs mere om Matt Daw her: www.mattdaw.co.uk

Om Snedronningen

Uropførelsen af Hans Abrahamsens atmosfærefyldte første opera Snedronningen er en poetisk og fri fortolkning af H.C. Andersens eventyr. Operaen er instrueret af Francisco Negrin. 

Francisco Negrin er kendt for flere succesfulde opsætninger på Det Kongelige Teater. I Abrahamsens værk skaber han en flerdimensionel - nærmest magisk sanseoplevelse i samspil med Poets lysdesign og den spanske duo Playmodes arkitektoniske videodesign.

Læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Samarbejdspartnere
Dato
25. september 2019
Pris i DKK
150,- DKK
Ansøgningsfrist
24. september 2019
Sted
Operaen
Ekvipagemestervej 10
1438 København K
Kursus ID
7290

Ansøg her

Vi modtager ikke længere ansøgninger