EMOTIONEL ESSENS

KUV-PRÆSENTATION - EMOTIONEL ESSENS

En undersøgelse om at skabe og opleve gennem emotioner.

Lone Baltzer har gennem det sidste år arbejdet på KUV-projektet ESSENCE.EXPRESSION.E/MOTION, der undersøger, hvordan kunstnere kan revitalisere originalt sangmateriale uden at miste originalens kunstneriske essens.

Undersøgelsen og udgivelsen af bogen ”Emotionel Essens” er et resultat af en lang række personlige og faglige erfaringer og oplevelser gennem utallige års arbejde med scenekunst og som flittig teater- og koncertgænger i publikumssalen.

KUV-arbejdet med research, samtaler og undersøgelsesøvelser har åbnet op til viden om en organismes emotionelle fysiologiske proces - viden og sammenhænge, som kan bibringe scenekunstneren nye værktøjer og metoder til fordybelse i et givent materiale.

I præsentationen tager Lone Baltzer fat om kunstnerens arbejde med afkodning og fortolkning af eksisterende sangmateriale med henblik på at kunne leve sangen - i modsætning til at blot at levere den. Fremlæggelsen er den afsluttende præsentation af projektets undersøgelsesfelt, arbejdsmetode og resultater.

program

Torsdag den 6. juni kl. 18:30-20:30:

  • Kl. 18.30 - 19.45: Præsentation af undersøgelse og bogudgivelse
  • Kl. 19.45 - 20.30: Dialog med publikum

TILMELDING PÅKRÆVET

Tilmeld dig per mail til loba@scenekunstskolen.dk - senest tirsdag den 28. maj kl.12.00.

Dato & sted
6. juni 2019
18.30-20.30
DDSKS Fredericia
Drama 2
Kongensgade 107
7000 Fredericia