Creative producers - modul 2

creative producers

En efteruddannelse på 5 moduler, der henvender sig til producenter og selvproducerende kunstnere, der ønsker at udvikle producentfunktionen.

Modulerne udbydes i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Funktionen som scenekunstproducent udvikler sig i disse år. Producenten arbejder afhængigt og tæt på skabende kunstnere og indgår i et symbiotisk samarbejde med kunstprojekter og kunstnere. Ofte er den kreative producent og kunstneren, én og samme person. Producenten har fået en aktiv rolle i kunstnerens eller kompagniets centrale strategiske virke.

Det betyder, at producenten potentielt er både leder af netværk, udvikling, internationalisering og administrativt ansvarlig. Den Danske Scenekunstskoles Efter- og Videreuddannelse (DDSKS EVU) og Udviklingsplatformen for Scenekunst (UFS) tilbyder derfor danske producenter af scenekunst en ny platform for kompetenceudvikling og netværksdannelse – en efteruddannelse for selvproducerende kunstnere og for administrerende producenter, der ønsker at udvikle producentfunktionen.

arbejdsform

På forløbet kobles læringsprocessen til de deltagendes aktuelle projekter. Som deltager vil du arbejde med at gøre kunstneriske projekter, du arbejder med, mere bæredygtige – både i strategisk, kunstnerisk og økonomisk forstand.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse er praktisk og anvendelig. Vi introducerer til konkrete værktøjer, der kan omsættes direkte til arbejdet med projekter. Uddannelsen har strategisk fokus på internationalisering, på koblingen af kunst og administration og på arbejdet med producentens personlige kommunikation og lederskab.

Underviserne vil alle have producenterfaring, og der inviteres internationale gæsteforelæsere på de fleste moduler.

målgruppe

Vi optager ansøgere med virke i scenekunsten, som ønsker at videreudvikle producentfunktionen, både i den uafhængige og projektbaserede del af branchen og i etablerede institutioner.

Modul 2

Formater og formidling (mangfoldighed)
 

Den 7. - 8. september 2018, Den Danske Scenekunstskole EVU, Nykøbing Sjælland.

  • Publikumsudvikling og formidling
  • Formater og sociale medier

De kunstneriske formater og organisationsformer er ikke længere faste størrelser. Nye roller til publikum og sociale medier, stiller nye krav til kunstneren og forandrer den kunstneriske proces og produktion. Vi arbejder på modulet med sammenhængen mellem kunstnerisk vision, sociale medier, produktionens proces og publikums forventning.

Ansvarlig: Anne Sophie Fogedby
Gæst: Katja Sonnemann

Ansøgningsprocedure

Du skal ansøge om optagelse på hvert enkelt modul, du ønsker at tage. Ved deltagelse på alle 5 moduler reduceres prisen med 900,-

Links til de øvrige moduler finder du herunder.

Om Katja Sonnemann
Links til de øvrige moduler
Internat i Nykøbing Sj.
Dato
07. - 08. september 2018
Tidspunkt
16
Målgruppe
For producenter og selvproducerende kunstnere
Antal deltagere
24
Pris i DKK
900,- DKK
Ansøgningsfrist
3. August 2018
Sted
Den Danske Scenekunstskole Efter- og videreuddannelse
Annebergparken 22
4500 Nykøbing Sjælland
Ekstra oplysninger
Prisen på dette modul er inkl. fuld forplejning og overnatning i enkeltværelse med bad og toilet på gangen
Kursus ID
7216

Ansøg her

Vi modtager ikke længere ansøgninger