Artist talk med Gerald Thomas & Nikolaj Cederholm

Samtale mellem 2 stærke instruktører og alsidige scenekunstnere
- Gerald Thomas & Nikolaj Cederholm.

I 90’erne blev der skabt en del såkaldt in-your-face theatre. Med på bølgen herhjemme var Dr. Dante med Nikolaj Cederholm i front og i udlandet var den brasilianske instruktør, manuskriptforfatter og enfant terrible Gerald Thomas en af de toneangivende figurer.

Som en del af den elektroniske musik, lyd og performance festival Sparkling Sound sætter Efter- og videreuddannelsen sammen med festivalens leder Jørgen Teller nu de to instruktører og tidligere kollegaer hinanden i stævne til en samtale om scenekunst, vildskab, visioner, fortid og fremtid.

Vi glæder os til at se jer til denne samtale mellem to markante teaterpersonligheder.

Fredag d. 23. november kl. 16.00-18.00 i Sal 1 på Den Danske Scenekunstskole på Phillip de Langes Allé 3.

Arrangementet er gratis.

Tilmelding

Send en mail til Maj-Britt Mathiesen på mama@scenekunstskolen.dk

 

Om Sparkling Sound

Sparkling Sound Festivalen har eksisteret i et par år og er dedikeret til den elektroniske musik og performance. I år løber festivalen af stablen d. 24. november.

Hovedgæsten på årets festival er instruktør, enfant terrible og manuskriptforfatter Gerald Thomas fra Brasilien, som har skabt et værk S.O.L.O. specielt til festivalen. S.O.L.O. er er bygget over hans selvbiografi "Between Two Lines" og opføres af - og med Gerald Thomas selv og danseren Lisa Giobbi 
https://geraldthomasblog.wordpress.com/2016/10/25/between-two-lines-autobiography-english-version/

År tilbage producerede Gerald Thomas markante produktioner over hele verden som herhjemme blev præsenteret i Kanonhallen i København.

SPARKLING SOUND FESTIVAL er co-produceret af Dansehallerne og støttet af Statens Kunstfond, SNYK, Bispebjerg Lokaludvalg, DDSKS Efter- og videreuddannelsen, Københavns Musikudvalg og Oticon Fonden.

Gerald Thomas
Opera- og teaterinstruktør samt dramatiker.
Skjul beskrivelse
Vis beskrivelse

Gerald Thomas har arbejdet og skabt markante værker over hele verden. Han startede sin karriere på La MaMa i New York. I 80’erne arbejdede han sammen med Beckett selv i Paris. Et samarbejde der blev afgørende for hans videre karriere.

Efterfølgende arbejdede han med Heiner Müllers stykker, som han iscenesatte i USA og i Brasilien samtidig med at han påbegyndte et langvarigt samarbejde med Phillip Glass.  I 1985 etablerede Gerald Thomas sit eget kompagni Dry Opera Company, som har optrådt i 15 lande herunder Danmark frem til 2008. I 2009 skrev han et manifest der gjorde op med teatret. I 2016 udgav Gerald Thomas sin selvbiografi "Between Two Lines".    

Skuespillerinden Fernanda Montenegro skiver "Gerald Thomas exists by virtue of his devastating quality, his inconstancy, his nonconformity, his aggressiveness, his faith laden disbelief, his life affirming death cult; through his clear and powerful incongruence; by laughing and crying like an innocent and somehow ominous child, by loving the neighbor he hates; by being an unexpectedly good, adorable boy and friend; by accepting and forswearing you in seconds; by loving you madly, by cursing you while blessing you; for his devilish, eternal and nonconformist Art is monstrously creative. His Art is unique upon our stages and in our lives. If you have seen or experienced it, it will remain unforgotten."

Efter en 3 årig pause skabte Gerald Thomas i 2017 Diluvio i Sao Paulo.

Gerald Thomas besøger Danmark og kommer til Sparkling Sound med et værk skabt specielt til festivalen. Gerald Thomas arbejder idag igen  med scenekunst nu både som instruktør og dramatiker. 

 

På spørgsmålet om hvorfor han efter en årelang pause er vendt tilbage svarer han: "It's an addiction."

Nikolaj Cederholm
Dansk dramatiker, instruktør, skuespiller og teaterdirektør.
Skjul beskrivelse
Vis beskrivelse

Nikolaj Cederholm er født og opvokset i Allerød, hvor interessen for teater blev vakt. Skabte som teenager – i fællesskab med skuespilleren Jesper Hyldegaard – stor opmærksomhed omkring en række shows under titlen Dr. Dante's Desperate Renovationsshow. Efterhånden blev der konstitueret en gruppe, med Cederholm som den naturlige leder. I 1985 flyttede gruppen ind i en nedlagt møbelforretning, der fik navnet Dr. Dante. Blev i 1992 udnævnt som teaterdirektør for Aveny Teatret, og flyttede dele af gruppen med sig ind på Frederiksberg Allé, hvor teatret blev omdøbt til Dr. Dantes Aveny. Teatret i Allerød fortsatte under navnet Mungo Park, under Lars Kaalunds ledelse. Op gennem 1990'erne var Dr Dantes Aveny et af de helt centrale teatre i dansk scenekunst.

Nikolaj Cederholm arbejder i dag primært som sceneinstruktør, og bestrider flere centrale bestyrelsesposter i dansk teater. Sammen med Kåre Bjerkø skabte Cederholm verdens første teaterkoncert, Gasolin' teaterkoncert.

Hans skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Har modtaget en række priser, blandt andet Reumerts æreslegat, Danske Dramatikeres Hæderspris og kunstfondens tre-årige arbejdslegat.

Senest har Nikolaj Cederholm instrueret succesen Diktatoren på Nørrebros Teater.

Foto: Isak Hoffmeyer.

Obs! For tilmelding, send en mail til Maj-Britt Mathiesen på mama@scenekunstskolen.dk (Arrangementet er gratis).

Dato
23. november 2018
Tidspunkt
16:00 - 18:00
Pris i DKK
0,- DKK
Ansøgningsfrist
22. november 2018
Sted
Den Danske Scenekunstskole
Philip de Langes Allé 3
1435 København K
Kursus ID
7236