Sted
København
Stilling
underviser DRAMATURGI & TEATERHISTORIE

BAGGRUND

Mette Marjatta Borg er fastansat underviser i fagene teaterhistorie og dramaturgi/tekstanalyse på Den Danske Scenekunstskole, hvor hun har været ansat siden 1986.

Mette er uddannet mag.art i Teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1985 og arbejdede i en årrække som ekstern lektor samme sted. Ved siden af sit engagement på DDSKS er Mette timelærer på Operakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er efterspurgt som konsulent for instruktører, skuespillere, sangere og musikere. Hun er også aktiv som foredragsholder med et omfattende katalog af emner inden for teater-, kultur-, opera- og idéhistorie. 

Viden fra faglig praksis

Instruktør af teaterkoncerten CLARA – indre stemmer

Hofteatret  - og senere turnerende rundt i landet, 2013
Tekst af Karl Aage Rasmussen; musik af Robert og Clara Schumann

MASTERCLASS-underviser

Mette har igennem flere år arbejdet med dramaturgisk-analytisk og scenisk vejledning af klassiske sangere og musikere. Senest i juli 2016 under Nordic Song Festival (Hudiksvall) og på Bornholm (Svaneke) som del af ”Eksperimentarium for klassisk sang” samt september 2016 på Birgit Nilsson Museum.

skuespiller og dramaturg

I koncert-dramaet I Shakespeare og Gesualdos spejl, opført af Chr. IV’s Vokalensemble under ledelse af Ruben Munk. September og oktober 2016

Konsulent - dramaturg- og vejledningsopgaver

Mette har gennem mange år arbejdet som konsulent for professionelle sangere, musikere, skuespillere, instruktører, specielt med henblik på dramaturgisk analyse og fortolkning.

Hun har også været engageret som dramaturg i forbindelse med flere forestillinger, senest ved forestillingen Immigranten med tekster er Bertolt Brecht, der blev opført af Teater V-Effekten på Louisiana og Karens Minde Kulturhus i oktober 2016.

Derudover fungerer Mette som vejledende instruktør på mange soloprojekter ved Operaakademiet, senest oktober 2016.

PUBLIKATIONER

Af skriftlige udgivelser hun bidraget med en lang række teaterfaglige artikler til programmer o.a. og har desuden udgivet bogen Sceneinstruktøren Herman Bang, teatersyn og metode (1986). 

Mette betragter teori og vidensfag som en uundværlig del af praksis. Dels giver det den studerende fordybet indsigt, klarhed og overblik, dels forløser det fantasi og associationer. Dette tema har hun blandt andet udfoldet i artiklen Teori i praksis og omvendt i antologien Sceneskift (Scavenius og Jarl red., Multivers 2001).

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED

Samtale- og refleksionspartner for Henning Silberg i forbindelse med dennes KUV-projekt, Hiphop og kabaret.

Sparringspartner for Jannicke Branth og Susanne Hjelm Pedersen i forbindelse med deres PUV-projekt om studerendes refleksion i tilknytning til soloprojekter, Den Danske Scenekunstskole Odense. Sommer og efterår 2016 og igen sommeren 2017.