Sted
København
Stilling
studielektor TALE

Baggrund

Lene Kleinschmidt er uddannet cand.mag. i dansk og retorik ved Københavns Universitet i 1985.

Hun underviser i fagene tale-, stemme og sprog, tekst, oplæsning, metrik og retorik. Hun er tilknyttet uddannelsen i skuespil, men underviser også andre faggrupper på DDSKS.

Lene er retoriker med ekspertise inden for fagene retorik, kommunikation, oplæsning, metrik, speak og stemmebrug. Hun har bred undervisningserfaring fra mange sammenhænge: 25 års erfaring som værts-og speaktræner, primært i DR, men også andre medieinstitutioner, hvor hun har trænet radio- og tv journalister inden for alle genrer fra nyheder til børne- og kulturprogrammer.

Viden fra faglig praksis

Lene Kleinschmidt har i mange år haft eget kommunikationsfirma, der fokuserer på træning af kommunikationsfærdigheder med udgangspunkt i klassisk retorik, for blandt andre Jyske Bank, Spark, Steno, Greenpeace, Region Hovedstaden mf.

Sammen med journalist Mette Koors driver hun Instituttet for Medietræning der fortrinsvis udbyder kurser i medietræning.

Endvidere har hun erfaring som stemme- sprogcoach på film og teaterproduktioner.

Lene Kleinschmidt er fra august 2015 fast tilknyttet stemmecoach i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater.

Deltager og bidragsyder i et stort projekt initieret af KØS ( museum for kunst i det offentlige rum ) og Vallekilde Højskole. Det kommer til at hedde RØST.

Diverse kommunikations- og retorikkurser.

Publikationer

Lene Kleinschmidt er sammen med Dorte Koch forfatter til bogen Find Din Stemme, der udkom på Reitzels forlag i 2010 (netop udkommet i tredjeoplag)

Også i samarbejde med Dorte Koch har Lene skrevet en artikel om studieværters actio i Retorikmagasinet nr. 77 i 2010

Lene Kleinschmidt har skrevet et bidrag i bogen: Taleundervisning i retorisk perspektiv. Stemmen og tilhørerne, redigeret af Jette Barholdt og Hanne Smith Pedersen på Retorikforlaget, udkommet 2016. Kapitlet hedder Stemmebrugsundervisning i praksis og beskriver undervisning på DDSKS og DR.