Hvordan skaber man et mere mangfoldigt scenekunstlandskab i Danmark?
WORKSHOP NR. 3 SOM ER EN DEL AF ÅRSMØDET D. 6.6. FRA KL. 14:30 -17 med Rani Kasapi
Hvordan omsætter man tanker og ønsker om mangfoldighed i scenekunsten til praksis og konkrete initiativer, som er langsigtede og bæredygtige? Og hvordan tackler man de udfordringer, man møder hen ad vejen?
Rani Kasapi (SE) er en erfaren udviklingschef inden for kunst- og kulturområdet og den sociale sektor. Hun er tidligere virksomhedschef på den svenske nationalscene Riksteatern og er i dag kulturchef i Botkyrka Kommune. I 2013 vandt Rani Kasapi den mest anerkendte lederskabspris i Sverige for mangfoldighedsledelse.
I et kort inspirationsoplæg vil Rani Kasapi dele ud af sine erfaringer med mangfoldighedsinitiativer fra Botkyrka Kommune og Riksteatern. Herefter vil deltagerne på workshoppen få mulighed for at præsentere egne ideer og konkrete initiativer om styrkelse af mangfoldighed. Rani Kasapi vil tilbyde sparring og komme med hands-on input til at videreudvikle og kvalificere deltagernes idéer.
Målet for workshoppen er at bidrage til at skabe mere videndeling og fælles refleksion om mangfoldighed inden for scenekunstmiljøet – både med fokus på det strategiske niveau og konkrete erfaringer.
OBS Tilmelding til denne workshop er lukket, da den allerede fyldt.
For at komme tilbage til fuldt program og tilmelding til Årsmødet#1 samt en af de 5 andre workshops - klik her.